Dennis Knudsen sætter ord på hård tid: Folk troede, jeg var psykopat

Kamille Isaksen

17 uger siden

|

23/08/2024
Underholdning
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Dennis Knudsen har nu sat ord på hele episoden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sidste sommer, nærmere bestemt den 28. juli, tabte Dennis Knudsen hovedet ved Molslinjen, da han blev nægtet adgang til færgen. 

Dennis Knudsen blev derfor centrum for en offentlig skandale, da han i raseri forsøgte at tvinge sig ombord på en Molslinjen-færge – en hændelse, der hurtigt blev til en mediestorm og efterlod ham med et ry, som han føler var uretfærdigt.

Hændelsen resulterede i, at han i december blev idømt 40 dages betinget fængsel og en bøde på 2.000 kroner ved Retten i Aarhus.

Sommeren startede som mange andre, men en tilsyneladende mindre hændelse på en færgeterminal udviklede sig til en situation, som Dennis Knudsen i dag ser tilbage på med blandede følelser. 

Det hele startede med, at Dennis Knudsen havde købt billet til færgen mod Odden, men blev nægtet adgang, da han ifølge personalet ankom for sent. 

Det var dog ikke en besked, han tog let på. 

Frustrationen tog over, og det førte til en række uheldige handlinger. 

Dennis Knudsen endte med at skubbe til en ansat, sparke til et bord, hvilket resulterede i væltede computere og en løsnet bom. 

I desperationens stund var han endda tæt på at køre en kvindelig medarbejder ned.

Ser tilbage på hændelsen med blandede følelser

I dag reflekterer Dennis Knudsen over hændelsen og den efterfølgende medieopmærksomhed, som fulgte. 

I tv-programmet "Amalie - Mit Kaotiske Kærlighedsliv" åbner han op om, hvordan sagen påvirkede hans liv. 

Det skriver SE og HØR.

Han beskriver det som en personlig nedtur, hvor mange mennesker dømte ham hårdt.

Han erkender, at han lavede en bommert, som udviklede sig til en såkaldt Molslinje-sag.

Kendisfrisøren uddyber, hvordan sagen udviklede sig til en større skandale, end han i sin vildeste fantasi kunne forestille sig. 

"Den fik så meget opmærksomhed, så rigtig mange mennesker har dømt mig udfra, at jeg var psykopat. Det er crazy," tilføjer han.

Et overstået kapitel

Det står dog klart, at Dennis Knudsen har valgt at lægge episoden bag sig og se fremad.

Han accepterede sin dom på 40 dages betinget fængsel for forsætlig fareforvoldelse og vanvidskørsel, samt tabet af sit kørekort. 

"Jeg er videre nu. Der er ingen der er døde og ingen, der er såret," afslutter han. 

I opslaget nedenfor kan du se en trailer til Amalie Szigethys nye program, hvor Dennis Knudsen medvirker.