'Den som dræber'-stjerne med stor afsløring: Til december sker det

Kamille Isaksen

18 timer siden

|

03/10/2024
Underholdning
Foto: Viaplay presse - fotograf: Per Arnesen
Foto: Viaplay presse - fotograf: Per Arnesen
'Den som dræber'-stjernen deler stor nyhed.

Dagens topnyheder

Den tog danskerne med storm fra første afsnit, og sidenhen har den populære serie "Den som dræber - fanget af mørket" fortsat med at begejstre både seere og kritikere gennem hele fire sæsoner.

Nu er den seneste sæson netop blevet tilgængelig for danskerne, og blandt karaktererne har én af dem, drabsefterforskeren Frederik Havgaard, formået at skille sig særligt ud.

Men denne gang er det ikke den hårdkogte efterforsker, der er i centrum – det er derimod skuespilleren bag, Simon Sears, som kan dele en stor personlig nyhed.

Den talentfulde Simon Sears, der har fået stor anerkendelse for sin rolle i "Den som dræber", har netop afsløret, at han snart skal være far igen.

Den 40-årige skuespiller, som allerede har to sønner med sin islandske hustru, Ingibjörg Skuladottir, venter nemlig parrets tredje barn – en lille pige, der forventes at komme til verden i december.

Nyheden blev delt i et rørende opslag på Instagram, hvor Simon Sears offentliggjorde et billede af sin højgravide hustru og samtidig udtrykte sin store taknemmelighed for hendes støtte og kærlighed.

"36 i dag og smuk som altid, føler mig mere end heldig at have mødt dig, og tak fordi du er sådan en god mor. Hvad siger du til, at vi gør det en sidste gang? Okay, vidunderligt! Den lille pige kommer til jul," skrev han i opslaget.

Simon Sears og Ingibjörg Skuladottir er allerede er forældre til sønnerne Skuli på otte og Marlon på fem år.

Med afsløringen af det nye familiemedlem i vente, går Simon Sears en spændende tid i møde.

Mens seerne kan glæde sig over hans præstationer på skærmen, kan den lille familie se frem til en jul, der bliver ganske særlig med ankomsten af en lille pige.

Hvis du ikke allerede har set sæson 4 af 'Den som dræber - fanget af mørket' kan du klikke her.

Nedenfor kan du se Simon Sears afsløring: