Anders Lund Madsen har fået ikonisk tv-rolle

Henrik Rothenbücher

275 uger siden

|

18/09/2019
Underholdning
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Fangerne på fortet vender tilbage med en ny sæson til starten af næste år, og værterne samt vismanden er nu blevet fundet. Anders Lund Madsen skal træde ind i den ikoniske karakter som vismand, som blandt andet Ove Sprogøe tidligere har besat.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den kloge, skøre og sjove Anders Lund Madsen har scoret sig et meget ikonisk tv-job, når han skal arbejde for Tv3 i den kommende tid.

Tv3 har nemlig sat navne på de danskere, der skal besidde rollerne som værter og vismand i det populære tv-program, ‘Fangerne på fortet’ hvor danskere skal igennem forskellige prøvelser på det legendariske Fort Boyard ud for den franske kyst.

Mens værterne på programmet bliver Camilla Ottesen og Joachim Boldsen, så skal Anders Lund Madsen træde i rollen som den hellige vismand, som deltagerne i flere omgange skal besøge i programmet, hvor de skal løse diverse gåder.

Anders Lund Madsen overtager rollen fra to tidligere prominente navne i form af Ole Ernst og Ove Sprogøe, der tidligere har spillet vismand i tv-programmet.

Det er Nent Group der har bekræftet rollerne over for Ritzau, og dermed den nye sæson af Fangerne på Fortet bliver sendt i starten af det nye år.

Fangerne på Fortet blev sendt første gang på tv i 1993, og her løb det syv år. Derefter var der en pause fra 2000 til 2009, hvor der blev taget hul på en ny sæson. I dette program var det Camilla Ottesen og Peter Schmeichel, der besad rollerne som værter i programmet

Når programmet får premiere i starten af næste år, vil det både kunne ses på Tv3 og på Viaplay.