Amalie afvist af TV2 gang på gang

Henrik Rothenbücher

168 uger siden

|

26/09/2021
Underholdning
Foto: Stine Tidsvilde/Ritzau Scanpix
Foto: Stine Tidsvilde/Ritzau Scanpix
Amalie Szigethy der særligt er kendt for Paradise Hotel og sin deltagelse i andre realityprogrammer, afslører, at hun i flere år har forsøgt at komme med i Vild med Dans.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Amalie Szigethy var blandt gæsterne, der dukkede op på den røde løber forud for fredagens udgave af 'Vild med dans', der var den tredje i denne sæson.

'Forsidefruer'-stjernen var dukket op til fredagens 'Vild med dans', da hun ønskede at støtte sin veninde, den professionelle danser Camilla Dalsgaard, der danser med entertaineren Jacob Haugaard.

"Jeg er her jo pga. Camilla (Dalsgaard red.). Jeg ved, at hun i mange år har prøvet at komme ind som professionel danser, så jeg er meget stolt," forklarede Amalie ifølge SE og HØR inden showet blev skudt i gang.

Faktisk har hun selv en drøm om at være en del af det populære danseprogram i fremtiden. Det lagde hun ikke skjul på, da hun fredag aften blev stillet netop dette spørgsmål af SE og HØRs fremmødte journalist.

"Ja, selvfølgelig! Det ved de også godt på Mastiff. Jeg er faktisk lidt fornærmet over, at Mascha pludselig skal være med," sagde tv-kendissen.

Herefter forklarede hun, at hun selv har 'skrevet til dem i et årti', at hun har et ønske om at være med i det populære program. Hidtil er det dog ikke blevet til noget, men nu da Mascha deltager, håber hun på, at de også vil være åbne for hendes deltagelse.

Hun sagde desuden, at hun kontaktede Mastiff, som er produktionsselskabet bag 'Vild med dans', inden hun blev gravid med sin datter Hannah. Her blev hun lovet, at de ville vende tilbage, hvilket de dog ikke gjorde, ifølge tv-kendissen.

Der hersker dog ingen tvivl om, at det er et stort ønske for Amalie Szigethy at være en del af 'Vild med dans', og hvem ved? Måske bliver det en realitet i fremtiden.

Klik her for at vende tilbage til forsiden