At blive forældre er en livsændrende oplevelse, der bringer både lykke og nye udfordringer.
For skuespilleren Albert Harson har den seneste tid været præget af kærlighed og forandring, siden han og hans hustru, Jenna, bød deres søn William velkommen til verden.
Til årets Robert Pris-uddeling delte han ud af sine oplevelser som nybagt far – og afslørede en lille detalje, der ifølge ham selv kan irritere Jenna en smule.
For første gang i lang tid havde Albert Harson trukket i jakkesæt og forladt babyboblen for at deltage i prisuddelingen.
Han beskrev det som en sjælden, men kærkommen afveksling fra den daglige rutine som småbørnsfar.
Albert lagde ikke skjul på, hvor overvældende det har været at blive far.
"Det er bare en vild følelse at blive far, fordi jeg bare lige pludselig er blevet vildt forelsket i den her lille dreng. Han er bare helt perfekt, og jeg elsker ham højere end noget andet - det gør Jenna også, så det er bare sådan en kærlighedsbobbel, vi lever i," sagde han begejstret.
På trods af søvnmangel forsikrede han, at det går godt derhjemme.
Et ømt punkt
Selvom alt i det store hele er harmonisk, er der én ting, der måske kan irritere Jenna en smule.
Albert afslører, at det er et ømt samtalepunkt, hvem William ligner mest.
"Folk siger, han ligner mig mest, jeg kan ikke så godt se, han ligner mig, som andre kan, men det siger mange, og det tror jeg irriterer Jenna lidt. Hun vil gerne have, han ligner hende i hvert fald, og det synes jeg også, han gør, men folk siger, han ligner mig," afslørede han med et glimt i øjet.
Du kan se et billede af Jenna og Alberts søn her og vurdere, om han ligner sin mor eller far mest.