'Venner'-stjerne er gået bort

Kamille Isaksen

7 uger siden

|

30/10/2024
Udland
Foto: ArtMediaWorx / Shutterstock.com
Foto: ArtMediaWorx / Shutterstock.com
Hvil i fred.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Serien 'Venner' har gennem årene samlet seere fra hele verden og skabt et fællesskab omkring karaktererne, som mange ser næsten som en ekstra familie.

Derfor rammer det hårdt, når en af skuespillerne fra denne ikoniske serie går bort.

Dette er nu tilfældet med Teri Garr, den talentfulde skuespiller, som i serien spillede Phoebes mor.

Den amerikanske skuespiller Teri Garr er død i en alder af 79, efter en årelang kamp mod multipel sklerose.

Sådan skriver Daily Mail.

Teri Garr blev især kendt og elsket for sin humoristiske tilgang til karakterroller både i film og på tv, og hendes mindeværdige optræden som Phoebe Abbot, Phoebe Buffays biologiske mor i 'Venner', vil blive husket af inkarnerede fans.

Hun optrådte i tre episoder fra 1997 til 1998, hvor hun bragte et varmt og tankevækkende lag til seriens komplekse karakterdynamik.

(Artiklen fortsætter under opslaget)

Teri Garrs karriere bød på utallige bemærkelsesværdige præstationer, herunder en Oscar-nominering for hendes rolle i 'Tootsie' samt mindeværdige optrædener i film som 'Young Frankenstein' og 'Close Encounters of the Third Kind'.

I 2002 åbnede Teri Garr op om sin diagnose med multipel sklerose, en kronisk sygdom, der angriber centralnervesystemet. Sygdommen påvirkede hendes helbred over tid, og i 2006 måtte hun også gennemgå behandling for en aneurisme.

Vi her på redaktionen sender de varmeste tanker til familien og de pårørende i den svære tid.