Veninder deler smilende selfie på Facebook: Timer senere blev den ene fundet død

Ane Sørensen

361 uger siden

|

17/01/2018
Udland
Foto: Facebook
Foto: Facebook
En 21-årig kvinde fra Canada blev mandag dømt for drabet på sin veninde, som fandt sted tilbage i marts 2015. Et af beviserne i sagen var en selfie, som blev delt på Facebook timer før, den unge kvinde blev fundet død.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

21-årige Cheyenne Rose Antoine blev i denne uge idømt syv års fængsel for drabet på sin 18-årige veninde Brittney Gargol, som blev fundet død i den canadiske by Saskatoon i marts 2015.

Blandt sagens bevismateriale var en såkaldt selfie af de to piger, som blev delt på Facebook timer før, at den unge kvinde blev fundet død.

Det skriver britiske The Sun.

På billedet står Brittney Gargol og Cheyenne Rose Antoine ved siden af hinanden og smiler. Men billedet viser også, at Cheyenne Rose Antoine har det bælte på, som politiet mener var gerningsvåbnet.

Bæltet lå ifølge politiet tæt på Brittney Gargols døde krop, da hun blev fundet nær en losseplads i udkanten af byen.

Cheyenne Rose Antoine skulle have forklaret, hvordan hun og veninden havde været ude at drikke, hvorefter de to kom op at skændes. Over for politiet hævder den unge kvinde dog, hun ikke kan huske, at hun dræbte Brittney Gargol.

Cheyenne Rose Antoine og Brittney Gargol Foto: Facebook

Ifølge Robin Ritter, som er anklager i sagen, forsøgte Cheyenne Rose Antoine at lede politiet på vildspor, da hun timer efter Brittney Gargols forsvinden skrev et opslag, hvor hun efterlyste sin veninde.

Cheyenne Rose Antoine skulle desuden have hævdet, at hun var gået med en ukendt mand hjem den aften. En kammerat skulle dog have givet politiet et tip om, at den unge kvinde havde tilstået over for ham.

Ud fra oplysninger på de sociale medier lykkedes det politiet at stykke en tidslinje sammen over de unge kvinders aften. 

Den omfattende efterforskning af drabssagen har strukket sig over et forløb på næsten to år. Først blev Cheyenne Rose Antoine sigtet for uagtsomt manddrab.

Senere erkendte hun sig dog skyldig i drabet, men hævede altså, at hun ikke huske det. Mandag faldt der endelig dom i sagen om drabet på Brittney Gargol.

Gennem sin advokat Lisa Watson har Cheyenne Rose Antoine beklaget hændelsen:

- Jeg vil aldrig tilgive mig selv. Intet, jeg siger eller gør, vil nogensinde bringe hende tilbage. Jeg er meget, meget ked af det. Det skulle aldrig være sket, lyder det fra Cheyenne Rose Antoine.

Ung kvinde sender klage til tøjfirma: Så tager de en uhyggelig hævn