Vejkryds har kostet næsten 440 millioner kroner: Det bliver ikke brugt

Henrik Rothenbücher

160 uger siden

|

25/11/2021
Udland
Foto: Privat
Foto: Privat
Vejkrydset er blevet bygget for et par år siden, men det er stadig ikke forbundet til en vej.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et vejkryds i England har vakt stor debat, da det har kostet ufatteligt mange penge, men som ikke bliver brugt.

Der er tale om et vejkryds ved den britiske motorvej M49, ved byen Bristol. Der var allerede stor mediebevågenhed omkring krydset, da det blev etableret, og det er altså ikke blevet mindre her to år efter, at det bliver færdigasfalteret.

Dette skete i 2019, og det har i alt kostet 50 millioner pund, hvilket svarer til godt og vel 440 millioner kroner.

Problemet ved krydset er dog, at det fortsat ikke er forbundet til en motorvejsstrækning, og derfor kan bilisterne altså ikke bruge det.

I Bristol er folk mildest talt rasende over, at krydset ikke er afsluttet endnu, så det kan tages i brug.

Planen var i første omgang, at det store kryds ved M49 skulle gøre det lettere for de store virksomheder i området at fragte deres varer til og fra.

Der er nemlig store virksomheder som Tesco og Amazon, der holder til i området.

I de lokale medier, blandt andet Bristolpost, brokker lokalbefolkningen sig, og de er i tvivl om, hvorvidt vejkrydset på noget tidspunkt vil blive bygget færdigt og dermed forbundet til motorvejen.

Ifølge Bristolpost skulle det være en blanding af corona og mangel på materialer der gør, at arbejdet om at forbinde krydset med motorvejen endnu ikke er afsluttet.

Indtil videre har det altså kostet omkring 440 millioner kroner at bygge et vejkryds, der endnu ikke er blevet brugt.