Ukrainsk region sender vigtige forsyninger til Rusland

Mathias Madsen

134 uger siden

|

30/05/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En ukrainsk region er begyndt at sende korn til Rusland.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Siden krigen i Ukraine brød ud, er en fødevarekrise opstået over hele verden. 

Både Rusland og Ukraine er storproducenter af især kornprodukter og madolie, og prisen på dette er derfor eksploderet.

Det skyldes, at Ukraine på grund af krigen ikke har samme mulighed for at høste og eksportere, som de plejer at have, og at Vesten nægter at handle med Rusland som konsekvens af invasionen. 

Derfor er udbuddet af især kornprodukter og madolie faldet drastisk, og det betyder som bekendt, at prisen stiger. 

Det kan føre til dyrere madvarer i for eksempel Danmark, men i lande som Afghanistan, Yemen og Syrien har det langt mere alvorlige konsekvenser.

Her kan det føre til tusindvis af menneskers død på grund af sult og potentielt set skabe en enorm flygtningestrøm, som formentlig vil søge mod Europa og måske Danmark.

Læs mere om det ved at trykke her.

Nu viser det sig dog ifølge TV2, at én af de krigsramte regioner i Ukraine er begyndt at eksportere korn igen, men det er ikke til Europa. 

Tværtimod er det til Rusland. 

Regionen Kherson, som ligger i det sydøstlige Ukraine og grænser op til Krim-halvøen, er således begyndt at sende korn til Rusland. 

Kherson regionen er markeret med rødt / Foto: Wikipedia

Ifølge Sky News er der tale om korn, som blev høstet sidste år, og årsagen til det pludselige samarbejde med besættelsesmagten er formentlig, at Kherson regionen lige i øjeblikket er kontrolleret af russere. 

Ukraine har tidligere beskyldt Rusland for at stjæle korn fra de russisk-besatte områder i landet. 

Kherson regionen har samlet set omkring én million indbyggere, og regionens største by er Kherson med næsten 300.000 indbyggere.