Ukraine tager imod Elon Musks hjælp: Ydmyger Putin med nyt 'våben'

Mathias Madsen

143 uger siden

|

22/03/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Rigmanden har længe været på verdens læber på grund af sin enorme rigdom, men nu er det af helt andre årsager.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Elon Musk bliver - ligesom de fleste andre på listen over verdens rigeste personer - ofte kritiseret for ikke at udnytte sin enorme velstand til at hjælpe verdens fattigste og mest udsatte mennesker. 

Det er dog svært fortsat at beskylde ham for, da han i slutningen af sidste måned igangsatte en stor hjælp til den ukrainske befolkning og regering i kampen mod Rusland.

To dage efter starten på invasionen, d. 26. februar, skrev Ukraines vicepremiereminister, Mykhailo Fedorov, et opslag på Twitter, hvor han bad rigmanden om hjælp.

"@elonmusk, mens du prøver at kolonisere Mars - prøver Rusland at besætte Ukraine! Mens dine raketter med succes lander fra det ydre rum - rammer russiske raketter ukrainske civile! Vi beder dig om at tilbyde Ukraine dine Starlink-stationer [...]," skrev han således i et opslag, hvor han altså bad Musk om at gøre det muligt for ukrainerne at bruge Starlink.

Kun få timer efter svarede rigmanden, at "servicen nu er aktiv i Ukraine," og han blev dengang hyldet på de sociale medier for sin hurtige reaktion. 

Helt konkret sendte Musk Starlink-terminaler afsted mod Ukraine, som ankom kun to dage efter.

Dette gjorde, at ukrainerne nu er i stand til at bruge Musks Starlink-system til at komme på nettet, hvilket er utrolig vigtigt, da Rusland ellers har gjort meget ud af at ødelægge ukrainernes mulighed for at få adgang til information fra og kontakt med omverdenen. 

For at benytte Starlink, som blandt andet også er blevet benyttet af TV2's korrespondent, Rasmus Tantholt, til at sende nyheder hjem til Danmark, skal man downloade en app, hvilket ukrainerne tydeligvis ikke har haft noget imod. 

Musk må nemlig siges at have ydmyget Putin med sin nye hjælp til Ukraine, da Starlinks app er blevet den mest downloadede i Ukraine og dermed også har ødelagt Putins planer om at afskære ukrainerne fra omverdenen. 

Søndag d. 13. marts har 'Sensor Tower', som registrerer data for både App Store og Google Play, således ifølge Unilad meldt ud til Wall Street Journal, at appen er blevet downloadet omkring 100.000 gange bare i Ukraine.

Firmaet afslørede samtidig, at antallet af downloads er mere end tredoblet på globalt plan på kun to uger.

Musk har dog advaret om, at Starlink nu er "det eneste ikke-russiske kommunikationssystem, som fortsat virker i nogle dele af Ukraine," hvilket betyder at sandsynligheden for, at russerne angriber terminalerne, er stor. 

"Brug venligst forsigtigt," skrev han således og opfordrede senere til kun at tænde systemet "når det er nødvendigt," at placere antennen "så langt fra folk som muligt" og at placere "let camouflage over antennen," så den er sværere at opdage med det blotte øje.

Til det svarede Fedorov: "Helt sikkert," hvorefter han desuden udtalte, at ukrainerne fortsat ville bruge Musks internet "efter vores sejr."