Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Wendy Wallace har nok at se til i hverdagen. Hun er nemlig mor til tre teenagere, hvorfor hun såmænd er vant til at have travlt.
Mike, Wendys ægtemand, arbejdede fuldtid, og Wendy stod derfor selv tilbage, når der skulle gøres rent, laves mad eller få styr på vasketøjet i hjemmet. Hun fortæller da også, at det ikke er unormalt, at hun er træt, når dagen er omme.
"Men en dag vågnede jeg op og var mere træt end normalt," fortæller hun til That's Life.
Læs også
Wendy tænkte, at det blot var en banal influenza, hun var blevet ramt af. Hun kunne dog ikke vide, at hun snart skulle kæmpe hårdere end hun nogensinde havde gjort før. Hun vandt kampen, men det var med nød og næppe.
Det medførte også, at hun mistede både hænder og fødder.
I starten var det såmænd Wendys ægtemand, der blev mere og mere bekymret. Han studsede nemlig over hendes "influenza-symptomer".
"Jeg bemærkede en mystisk smerte i mit venstre ben. Træt og i smerter tilbragte jeg de næste par dage i sengen," fortæller hun.
Mike insisterede på, at hun skulle tage på hospitalet. Hun sagde dog ikke ja med det samme, hvorfor det krævede lidt fra Mikes side. Wendy valgte dog efter nogle dage at sige ja.
"Da vi var halvvejs, begyndte jeg at hive efter vejret, og Mike stoppede bilen. ”Vi har brug for en ambulance”, fortalte han. Da redderne ankom, fik jeg en iltmaske over mit ansigt. Så blev alt sort," kommer det fra Wendy.
Wendy vågnede på hospitalet, og hun nåede næsten ikke at komme til sig selv, før hun fik overbragt en forfærdelig besked: Hvis du vil overleve, er vi nødt til at amputere dine fødder og hænder.
"Jeg kiggede ned på mine hænder, men den bløde og blege hud, som jeg var vant til at se, var der ikke længere. De var sorte og forkullede og slet ikke til at genkende."
Wendy indså, at der ikke var nogen vej udenom, og hun valgte derfor at nikke til lægen, hvorefter hun faldt hen. Hun vågnede først tre uger senere, men hun havde sin familie ved sin side.
"Jeg åbnede mine øjne, og jeg kunne se frygten og lettelsen i deres ansigter. Så kiggede jeg ned på bandagerne, der var på alle mine lemmer. Det var ikke bare et frygteligt mareridt. Mine hænder og fødder var væk. Jeg havde et rør i halsen, så jeg kunne ikke tale. I stedet lukkede jeg mine øjne og begyndte at bede. ”Please giv mig styrke til at komme igennem dette".
Wendy tænkte, at det blot var influenza, men hendes symptomer viste tegn på fasciitis, der er en kødædende bakterie, der angriber og ødelægger væv. Lægerne måtte amputere hænder og fødder, hvis hun skulle have en chance for at overleve.
Chancen var ikke stor. Hun havde kun en procents chance for at overleve.
Hun vil dog ikke lade det få hende ned med nakken, hvor hun stadig har livsglæden intakt.
"I de 10 år, der er gået siden min sygdom, har jeg prøvet keramik, male og endda siddet bag på en motorcykel! Selv om en bakterie måske stjal mine hænder og fødder, vil jeg ikke lade det stjæle mit liv," fortæller Wendy.
