Tre små børn såret efter knivangreb: Reddet af heltemodig pædagog

Mathias Madsen

11 uger siden

|

01/10/2024
Udland
Foto: ChiccoDodiFC/Shutterstock
Foto: ChiccoDodiFC/Shutterstock
Tre små børn er alle kommet til skade, efter de blev overfaldet af en mand bevæbnet med en kniv.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tirsdag middag har et frygteligt angreb, som takket være en heltemodig pædagog ikke kostede nogen livet, fundet sted i den schweiziske storby Zürich.

Det skriver flere danske og internationale medier; herunder AP News.

En pædagog var kort efter middag tirsdag sammen med tre børn på fem år på vej hen til den daginstitution, som hun arbejder i.

Hun havde hentet børnene i Orelikon-distriktet og skulle følge dem alle tre i børnehave, men på vej derhen blev børnene og den kvindelige pædagog overfaldet af en 23-årig kinesisk mand, som gik til angreb på de forsvarsløse børn med en kniv.

Heldigvis reagerede pædagogen prompte, og sammen med en tilfældig forbipasserende mand lykkedes det hende at overmande den 23-årige angriber og uskadeliggøre ham, indtil politiet kom frem.

Manden blev herefter anholdt, og han er nu i politiets varetægt.

Takket være den seje pædagog slap alle tre drenge med livet i behold. To af drengene blev lettere såret, og én af dem blev hårdt såret, men han er heldigvis uden for livsfare.

Ifølge en udtalelse fra politiet, modtager alle tre børn i skrivende stund behandling på hospitalet. Pædagogen og den forbipasserende mand slap uden nævneværdige skræmmer.

Politiet ved endnu ikke, hvad motivet bag angrebet var.