Tre Jysk-ansatte er afgået ved døden

Nicolai H

11 uger siden

|

03/10/2024
Udland
Foto: Shutterstock
Jysk har udsendt en tragisk pressemeddelelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mens krigen i Ukraine raser videre, formår den danske detailkæde Jysk at navigere i en usædvanlig udfordrende situation.

Selvom kuglerne flyver, har virksomheden ikke blot holdt stand, men også udvidet sit fodaftryk i det krigshærgede land.

Siden Ruslands invasion i februar 2022 har Jysk formået at åbne 20 nye butikker, genopbygge seks der var blevet beskadiget, og opgradere 17.

Det skriver Ekstra Bladet.

I dag har kæden rundet 100 butikker i Ukraine, og det markerer samtidig 20-års jubilæet for Jysks tilstedeværelse i landet.

Støtte på flere fronter

Men det er ikke kun forretningen, der er i fokus for Jysk. Menneskerne bag tæller mere, end de økonomiske nøgletal lige nu, ifølge Rami Jensen, administrerende direktør i Jysk.

"Vi tror på vores ukrainske landeorganisation, og vi investerer i en langsigtet tilstedeværelse i Ukraine. Men i øjeblikket kommer omsætning og indtjening i anden række i forhold til vores medarbejdere og deres sikkerhed i denne her tragiske situation i landet," siger han.

Af de 880 ansatte, som Jysk har i Ukraine, er 70 blevet indkaldt til militærtjeneste – og det er netop kommet frem, at tre af den omkommet i krigen.

For at støtte sine medarbejdere betaler Jysk fuld løn til dem, der er sendt i krig, og for de, der har mistet deres hjem til ødelæggelserne, donerer kæden møbler og boligtilbehør.

Da krigen begyndte, havde Jysk 80 butikker i Ukraine. På trods af invasionen, har de formået at åbne flere nye butikker, primært i de vestlige dele af landet, der er blevet relativt mindre hårdt ramt af krigen.

Samtidig har Jysk lukket sine 13 butikker i Rusland som en direkte konsekvens af invasionen.