Sportens verden er i chok efter en tragisk hændelse under de asiatiske juniormesterskaber i Yogyakarta, Indonesien.
Den 17-årige kinesiske badmintonspiller Zhang Zhijie kollapsede pludseligt på banen søndag og døde senere på hospitalet.
Zhang Zhijie, der var et lovende talent i badmintonverdenen, deltog i en kamp mod en japansk spiller, da han ved stillingen 11-11 i første sæt faldt sammen.
Det skriver B.T.
Tilskuere og officials så chokeret til, mens han straks modtog behandling på stedet og blev hurtigt transporteret til hospitalet i en ambulance.
Trods hurtig indsats kunne lægerne ikke redde hans liv.
Ukendt dødsårsag
Dødsårsagen er endnu ikke kendt, men både det asiatiske og det indonesiske badmintonforbund har bekræftet dødsfaldet i en fælles pressemeddelelse. "Han blev tilset af turneringslægen på stedet og kørt væk i en ambulance inden for to minutter. Badmintonverdenen har mistet en talentfuld spiller," lyder det blandt andet i meddelelsen.
Kinas badmintonforbund har også udtrykt deres dybe sorg over tabet af en ung spiller, der elskede sporten og var kendt for sin dedikation og talent.
Vi, her på redaktionen, sender de varmeste tanker til familien og de pårørende i denne svære tid.