TikTok-stjernes chokerende videoer gik viralt: Nu er han blevet anholdt

Nicolai Busekist

78 uger siden

|

23/05/2023
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
TikTok-stjernen delte flere chokerende videoer på det sociale medie, som endte med at gå viralt. Nu er han blevet anholdt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En teenager er blevet anholdt, efter at have delt en række videoer på det sociale medie TikTok. Han havnede i politiets søgelys, da han delte en video, hvori han går ind i et privat hjem i Hackney i det østlige London.

Anholdelsen har fundet sted, efter en kortere efterforskning af de videoer, der er blevet delt på de sociale medier. I den føromtalte videoer ser man en gruppe unge mænd, der går ind i et vilkårligt hus, uden at have fået tilladelse fra ejerne.

Ifølge Daily Star har Scotland Yard bekræftet, at de har identificeret og anholdt en 18-årig mand.

Politiet meddeler, at videoen viser den unge mand, der i fællesskab med mindst én anden, går ind i et privat hjem.

Tidligere er det blevet meldt ud, at Scotland Yard mente, at der var tale om et brud på den såkaldte Community Protection Notice.

"Jeg undervurderer ikke den udbredte uro, angst og bekymring, som disse videoer forårsagede," lyder det fra kriminalchef James Conway fra Central East Command Unit, der er ansvarlig for politiet i Hackney og Tower Hamlets.

"Flere personer har omtalt disse videoer som 'prank'-videoer, men jeg håber, at denne markante udviklinger viser, hvor seriøst vi har taget denne efterforskning, siden optagelserne begyndte at cirkulere på nettet."

"En række af disse videoer blev produceret på en sådan vis, at de påvirker forskellige mennesker. Vores efterforskning pågår fortsat, da vi ønsker at skabe et stærkt billede af aktiviteten i videoerne og indvirkningen på offentligheden."

I videoen ser man en ung mand, der går ind i et hjem i den østlige del af London. Boligens hoveddør er åben, og det beslutter han sig tilsyneladende for at udnytte, selvom det ikke er lovligt.

Inde i huset bliver han mødt af en mandlig beboer, der beder ham om at forlade stedet. Den unge mand, der har optaget videoen, taler flere gange til ham, inden han sætter sig på en sofa. Her sidder han i kort tid, inden han forlader stedet.