Louisa Manning er en ung kvinde, der går en lys fremtid i møde. Imidlertid har hun dog ikke altid haft det nemt.
I flere år blev hun nemlig mobbet af en flok drenge, da hun gik i folkeskole. Drengene gjorde især nar af hendes vægt.
Ud over at kalde hende for 'fed', sagde de også, at hun var 'behåret'. Desuden fik hun også et knap så flatterende øgenavn: 'Det mandlige bæst'.
De mange øgenavne og mobberiet ødelagde Louisas selvværd, hvilket resulterede i, at hun udviklede en spiseforstyrrelse. Hun forsøgte nemlig at sulte sig selv, så hun kunne tabe sig.
Foto: YouTube
Da Louisa blev ændre, og ikke længere gik på samme skole som de drenge, der mobbede hende, fik hun muligheden for at arbejde med sit selvværd.
Da hun startede på universitet, begyndte hun at få det bedre med sig selv. Hun begyndte at leve et sundt liv, var smuk og selvsikker.
Efter en rum tid på universitet, mødte Louisa en af sine gamle mobbere. På dette tidspunkt var det næsten ti år siden, at hun sidst havde set ham.
Mobberen genkendte hende ikke, men hun havde ikke været i stand til at glemme hende og alt det, som han havde gjort mod hende.
Det endte med, at Louisa gamle mobber begyndte at flirte med hende, hvorefter han tog mod til sig til at invitere hende på en date. Det var her, at Louisa valgte at tage en chance.
Louisa besluttede sig nemlig for at sige ja til at tage på date med hendes tidligere mobber. Hun endte dog med aldrig at dukke op.
De blev enige om en restaurant, som de skulle mødes på, og hvornår de skulle mødes. Louisa kontaktede derefter en tjener på restauranten og bad om en tjeneste. Det tøvede han ikke et sekund med.
Da Louisas mobber dukkede op på restauranten, blev han mødt af tjeneren, der afleverede et billede og et brev, hvori der stod:
"Kan du huske 8. klasse, da jeg var tyk og du mobbede mig med min vægt? Ikke? Jeg husker det. Jeg brugte de efterfølgende tre år på at spise mindre end et æble om dagen. Så jeg besluttede at springe middagen over."
"Husker du, at du og dine venner kaldte mig 'det mandlige bæst' hver dag i tre år? Nej, det husker du måske ikke. For i så fald ville du ikke have set hvordan jeg så ud otte år senere og bedømt, at jeg nu var værdig til at blive behandlet med respekt som et menneske."
"Jeg tænkte, at jeg ville give dig dette som en påmindelse. Næste gang du tænker på mig, så forestil dig pigen på dette billede, for det er hende, der lige afslog dig."
