Tidligere CIA-specialagent afslører detaljer om 'Area 51'

Mathias Madsen

144 uger siden

|

17/03/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Area 51 er nok et af verdens mest hemmelighedsfulde og bedst bevogtede militære anlæg, men en tidligere specialagent har faktisk offentliggjort detaljer om den mystiske base.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Thornton D. Barnes - også kendt som T. D. - har i årevis arbejdet på den mystiske og svært bevogtede militærbase, Area 51, i USA, efter han blev en del af CIA's 'Special Projects Team' i 1968. 

Her arbejdede han på flere projekter, som var så hemmelige, at ikke engang hans egen familie vidste, hvad han helt præcist foretog sig.

Mange år senere blev T. D. dog en del af gruppen 'Roadrunners', som var en flok tidligere 'Area 51'-ansatte, som for mere end ét årti siden offentliggjorde meget information om det arbejde, som de udførte på basen, som indtil da havde været skjult for offentligheden.

Det skriver Unilad

Til '8 News Now' har T. D. forklaret, at Area 51 egentlig "aldrig var hemmelig," at folk "kendte til dens eksistens," men at de færreste vidste, "hvem der var derude, og hvad de lavede," og det er nok også de færreste i dag, som aldrig har hørt om basen. 

Mange YouTubere har desuden også forsøgt at trænge ind på basen og har dokumenteret deres forsøg med video, men alle uden held, da de bliver afvist af vagterne, som ikke er til at spøge med. 

D. 28. januar 2019 blev en mand således ifølge Wikipedia skudt og dræbt af dem, da han endelig stoppede efter en 13 kilometer lang biljagt i yderkanten af basens område. 

Igennem årene har T. D. gjort meget for, at tilfredsstille folks nysgerrighed ved at offentliggøre detaljer om basen, og han har af flere omgange opfordret CIA til at offentliggøre billeder og dokumenter om basen.

Han har også selv afsløret information, såsom at basen ifølge ham faktisk hedder 'Station D'.

"De havde alle mulige dokumenter derinde, som identificerede den [basen] som 'Station D'," har T. D. således tidligere udtalt. En påstand som CIA dog har afvist. 

T. D. har desuden udgivet en bog om Area 51, hvori han blandt andet skriver, at basen oprindeligt blev kaldt for 'Watertown' [red. Vandby].

Derudover har han udtalt, at basen også går under navnene 'Paradise Ranch' og 'Watertown Strip'.