Teenager død efter at have tabt iPhone i badekar

Henrik Rothenbücher

314 uger siden

|

12/12/2018
Udland
Sådan bør du ikke ligge i dit badekar, hvis telefonen er tilsluttet en oplader. Foto: Shutterstock
Sådan bør du ikke ligge i dit badekar, hvis telefonen er tilsluttet en oplader. Foto: Shutterstock
En 15-årig pige mistede på tragisk vis livet, da hendes iPhone faldt ned i badekarret, mens hun var i bad. Telefonen var i gang med at blive ladet op, og da den røg ned i vandet, gav det pigen et elektrisk shock, som hun ikke overlevede.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er heldigvis sjældent, at vi hører om disse tragiske historier i dag. Men om ikke andet, så sker det stadigvæk, og det bør være en brat opvågnen til de mennesker, der går i bad, mens deres telefon er koblet til en oplader ude på badeværelset.

Den 15-årige Irina Rybnikova havde sat sig godt til rette i badekarret, hvor hun ville slappe lidt af, og her var hendes telefon koblet til en strømkilde for at blive ladet op. Hendes familie fandt hende senere død i badekarret, og med telefonen liggende på bunden.

Hvis den ikke var sat til 220 volt, var det ikke sket

Irina Rybnikova var en ung pige med et utrolig stort talent. Hun havde to måneder forinden vundet det russiske mesterskab i pankration, der er en form for boksning uden regler. Hun var ligeledes blevet udtaget til landsholdet på baggrund af sine resultater, og gik dermed en lys fremtid i møde.

Tragedien var en yderst uheldig en af slagsen, og lederen af radio-elektroniskafdeling på Irkuts State Universitet fortæller, at skaden ikke var sket, hvis den ikke var sat til 220 volt.

”Vand er en god dirigent for strøm. Derfor var der en kortslutning, da telefonen faldt ned i vandet. Hvis den ikke var sluttet til 220 volt, så var tragedien aldrig sket,” fortæller Yury Agrafonov.

32-årig led samme skæbne sidste år

Det er ikke første gang, at en person mister livet efter at have sat sin telefon til opladning på badeværelset. Den 32-årige Richard Bulls omkom på samme vis, da hans telefon der var koblet til en oplader, faldt ned i badet hvor han sad.

Det fik blandt andet embedslægen Sean Cunnings til at rette henvendelse til Apple, så de kunne opfordre folk om ikke at sætte telefoner til opladning ude på badeværelset.

”De virker som uskyldige apparater, men de kan være lige så farlige som en hårtørrer på badeværelset. De burde have advarsler på,” lyder det fra embedslægen.

Han bakkes op af Sheila Merrill, der er rådgiver i en organisation, hvor de arbejder med at forebygge dødsulykker.

”Hvis du har et hvilket som helst apparat, der er koblet til stikkontakten, skal du være opmærksom på, at der er en fare. Du kan dø. Elektricitet og vand passer ikke sammen, men især med telefoner tænker folk ikke altid over det,” fortæller Sheila Merrill til engelske BBC.

Foto: Shutterstock.com

I langt de fleste boliger ville det ikke kunne ske

De overstående to personer har lidt en virkelig uheldig skæbne, da de ikke blot har været uheldige med at tabe deres telefon i vandet, men samtidig også været uheldige, at det rent faktisk gav dem stød.

Det er nemlig sådan, at det faktisk ikke er ligeså let at give folk stød gennem elektriske apparater i vandet, som man ellers ser det på film. Videnskab.dk havde i 2015 fat i en ekspert, Joachim Holbøll, der er vicecenterleder for DTU Elektro, for at høre, hvor let eller hvor svært det egentlig er.

”Det er faktisk ikke helt nemt. For det første må der ikke være en fejlstrømsafbryder, altså en HFI- eller HPFI-afbryder, i boligen, og det er der jo i langt de fleste,” lyder det fra Joachim Holbøll der fortsætter:

”For det andet kan det næsten kun lade sig gøre, hvis vandet kun får kontakt til den ene leder, den der kaldes fasen. Det kan ske, hvis den anden leder, nullederen, enten er afbrudt, eller hvis vandet på grund af apparatets konstruktion ikke kommer i kontakt med nullederen,” lyder det fra eksperten.

Dermed lader det til, at det heldigvis ikke er så let at give sig selv stød i et badekar, som det virker til at være på film, men det betyder ikke, at man ikke skal være forsigtig.

Det kan nemlig stadig gå galt, og derfor skal vores opfordring også lyde på, at du holder alle elektroniske apparater væk fra dit badekar.