Stjal taske fra kvinde, der ville tage sit eget liv: Så trådte heroisk borger til

Mathias Busekist

1 uge siden

|

03/09/2024
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Politiet storroser manden.

Dagens topnyheder

Politiet i Seoul har tildelt en mand, som kun er blevet identificeret med efternavnet Lee, et certifikat for hans heroiske handlinger.

Det sker efter han i sidste måned var ude at køre i Seoul, da han faldt over et menneske fra allernederste skuffe.

For mens han var ude at køre, faldt han over en mand, som havde nakket en taske fra en kvinde, som overvejede at tage sit eget liv.

Det skal derfor heller ikke komme som en overraskelse, at han er stolt over at have medvirket til at manden nu er i brummen.

"Jeg føler en stor stolthed over, at jeg var i stand til at bidrage lidt til at opretholde den offentlige sikkerhed og orden," udtaler Lee i en video, som Seoul Metropolitan Police Agencys har delt via sin officielle YouTube-kanal.

Ifølge mediet The Nation var man blevet informeret om, at en kvinde så ud til at ville tage sit eget liv ved at springe i Han-floden fra broen.

Hurtigt fik man kvinden ned samt i sikkerhed, hvorefter man satte ud efter manden, som havde stjålet hendes taske.

Patruljevogne skulle have fundet manden, som flygtede ind i en smal gyde, hvor bilerne ikke kunne komme igennem. Og det så Lee.

Og mens Mens betjentene vendte om og ledte efter en alternativ rute, begyndte Lee at jagte den mistænkte på sin motorcykel.

"Jeg tænkte ikke, at de ville være i stand til at jagte den mistænkte ned ad en smal gyde. Jeg gik ud fra, at en mand, der løb væk fra politiet, sandsynligvis var en mistænkt, og satte farten op," siger Lee.

Det lykkedes ham at følge efter den mistænkte og få ham til at stige af cyklen, hvorefter betjentene indhentede dem og tog den mistænkte i forvaring.

Gerningsmanden siges at være en mand i 40'erne.

LIVSLINIEN

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Kontakt Livslinien på telefon 70 201 201, eller læs mere på www.livslinien.dk.