Stewardesse havde været ansat i mere end 57 år: Men så stjal hun en karton mælk

Mathias Busekist

163 uger siden

|

06/11/2021
Udland
Foto: YouTube
Foto: YouTube
Hun lægger nu sag an mod flyselskabet, der har fyret hende, for hvad hun mener, er et tyndt grundlag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ida Gomez Llanos, der har arbejdet for Delta Airlines i mere end 57 år med årlige lønstigninger, der var akkumuleret til mere end en million kroner, har nu valgt at sagsøge selvsamme selskab for grundlaget, hvorpå hun blev fyret. 

Hun hævder således at have været offer for en smædekampagne, der var blevet sat sammen af hendes kolleger, der var blevet misundelige, efter at hun havde modtaget frynsegoder og lønstigninger.

Hun hævder dog endvidere, at hendes kolleger var blevet rådgivet af hendes ledere, der ønskede at erstatte hende med en yngre og mere billig medarbejder. 

Sagen, der er kommet for en domstol i Los Angeles, skulle endvidere omhandle mobing af Llanos, der skulle være blevet chikaneret af sine kolleger, og i stedet for at have hjulpet hende, har lederne skrevet hende op og til sidst fyret hende.

Foto: YouTube

Hun fortæller DailyMailTV, at hun blev fyret for at have stjålet en karton mælk, hvilket hun dog hævder at have fået tilladelse til af sin chef. 

"Jeg kunne ikke tro det. Jeg er blevet beskyldt for så meget, men intet af det er sandt. Jeg prøver virkelig at undlade at tage det personligt, men når folk bliver lede og begynder at lyve, bliver det svært," kommer det fra Ida Gomez Llanos," som efterfølgende tilføjer: 

"De beskyldte mig for at sove på jobbet, stjæle chokolade, og for ikke at udføre mit arbejde godt nok - men brevene, som jeg har modtaget fra talrige passagerer, beviser det modsatte. De har også beskyldt mig for, ikke at kunne åbne og lukke dørene, hvilket vi ellers bliver trænet i hver år, som vi skal bestå, hvis vi skal med på flyet."

Foto: YouTube

I retten rettede man heldigvis fokus mod hendes utallige positive anmeldelser, ligesom det blev fremhævet, at hun er modtager af en række firmapriser. 

"Det hele var meget demoraliserende. Jeg var meget deprimeret, fordi det liv, som jeg kendte til, var blevet taget væk, og jeg kunne slet ikke forstå, hvorfor det skulle være sådan." 

Hun fastholder, at flyselskabet fyrede hende, fordi de vil kunne ansætte fire nye ansatte for samme beløb, som de betaler hende.