Spærrede øjnene op, da han så sin enorme el-regning

Henrik Rothenbücher

114 uger siden

|

17/10/2022
Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Eivind var målløs, da han så den voldsomme elregning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 8. august fik Eivind Vaksdal nøglen til sit nye hus i Masfjorden, Norge. Han har brugt de seneste par måneder på at renovere huset. Af den grund er der hverken installeret varme eller stikkontakter endnu.

Derfor blev Eivind ret så chokeret, da han modtog elregningen fra Tibber.

Selskabet skulle have mere end 50.000 kroner, skriver Dagbladet.no.

"Jeg syntes, det var lidt meget," lyder det fra Eivind Vaksdal, der ikke forstod, hvad der kunne bruge så meget strøm.

Kort tid efter han havde modtaget den enorme elregning, sendte Eivind Vaksdal en mail til Tibber.

Han fik dog først svar en uge senere, hvor de skrev følgende:

Selskabet undskyldte for den lange sagsbehandlingstid, og skrev, at de ville tage kontakt til ham hurtigst muligt. Allerede dagen efter blev han ringet op af selskabet, hvor de fortalte, at der var sket en fejl. Måleværdierne var forkerte, og regningen blev derfor trukket tilbage - og han fik en ny med det rigtige beløb.

Tibber fakturerer med de måleværdier, de modtager fra BKK Nett.

Pressekontakt for BKK Nett, Rolf Sanne-Gundersen, siger, at man har undskyldt sagen, og at den er opklaret.

"Tibber har faktureret kunden på baggrund af forkerte måleværdier. Forkerte måleværdier, fordi vi har fået en afvist aflæsning i forbindelse med indflytning," oplyser Rolf Sanne-Gundersen.

Selvom han slap for at betale de 50.000 kroner, har han valgt at skifte leverandør.