Sønnen bekræfter dødsfaldet: Jimmy Carter er gået bort

Kamille Isaksen

3 dage siden

|

30/12/2024
Udland
Foto: mark reinstein / Shutterstock.com
Foto: mark reinstein / Shutterstock.com
Hvil i fred.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når verdenshistorien skrives, er der navne, som står tilbage som milepæle i tiden.

Den tidligere amerikanske præsident, Jimmy Carter, var en sådan person.

Han tilbragte ikke kun fire år som leder af en af verdens mest magtfulde nationer, men satte også sit præg på eftertiden gennem sit humanitære arbejde og engagement i menneskerettigheder.

Nu er denne store personlighed gået bort i en alder af 100 år.

Jimmy Carter døde efter en lang kamp mod kræft, som han fik konstateret i 2015.

Han havde valgt at frabede sig yderligere behandling og tilbragte sin sidste tid omgivet af sin familie.

Hans død blev bekræftet af sønnen Chip Carter.

Sådan skriver The Carter Center.

Jimmy Carter tjente som USA’s præsident fra 1977 til 1981, en periode der både var præget af udfordringer og succeser.

Hans tid i embedet huskes ofte for de komplekse forhold mellem USA og Iran, der kulminerede i gidselkrisen i 1979.

Men samtidig stod Carter bag en af de mest betydningsfulde fredsaftaler i nyere historie.

"Min far var en helt"

Efter sin tid som præsident trådte Carter ikke tilbage fra offentlig tjeneste.

Tværtimod blev han kendt for sit utrættelige arbejde som fredsmægler i internationale konflikter og som en stærk fortaler for menneskerettigheder.

Han grundlagde The Carter Center, som fokuserer på at fremme demokrati, bekæmpe sygdomme og overvåge valg i udviklingslande. Dette arbejde sikrede ham Nobels Fredspris i 2002.

Jimmy Carter vil blive husket som meget mere end blot en præsident.

Hans søn Chip Carter er dog heller ikke i tvivl om, at hans far var en stor mand.

"Min far var en helt, ikke kun for mig, men for alle, der tror på fred, menneskerettigheder og uselvisk kærlighed," sagde Chip Carter.

"Mine brødre, søster og jeg delte ham med resten af ​​verden gennem disse fælles overbevisninger. Verden er vores familie på grund af den måde, han førte mennesker sammen på, og vi takker dig for at ære hans minde ved at fortsætte med at leve efter disse fælles overbevisninger," sagde sønnen afsluttende.