Den 49-årige skuespiller, Christina Applegate, som mange sikkert husker som Rachel Greens søster Amy i tv-serien ‘Friends’ melder på de sociale medier, at hun er blevet ramt af den alvorlige sygdom MS (Multipel sklerose).
Den kroniske sygdom kan i værste fald medføre invaliditet, og det er derfor ikke en specielt sjov nyhed, som skuespilleren fik efter sin udredning.
På Twitter skriver Christina Applegate følgende:
“Hej Venner. For et par måneder siden blev jeg diagnosticeret med MS,” lyder det indledningsvist, inden hun fortsætter:
“Det har været en mærkelig rejse, men jeg har fået støtte fra folk, som jeg kender, der også lider af denne sygdom. Det har været hård vej, men som vi alle ved, går livet videre. Medmindre nogle røvhuller vælger at stille sig i vejen,” skriver hun.
Du kan se hendes tweet herunder:
Christina Applegate var særligt et hit i slutningen af 90’erne og begyndelsen af 00’erne, hvor hun spillede med i film som Mars Attacks!, Wonderland, Employee of the Month samt serierne Vore værste år, Jesse, Samantha Who? samt to afsnit af ‘Venner’.
Privat er Christina Applegate gift med den hollandske musiker Martyn LeNoble, og de har sammen datteren Sadie Grace.