Serie-knivstikker? Politiet efterforsker, om der er sammenhæng mellem knivstikkerier

Mathias Madsen

120 uger siden

|

05/09/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Politiet har grund til at tro, at der er sammenhæng mellem to knivstikkerier, hvor unge mænd blev stukket ned mandag eftermiddag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mandag eftermiddag har to knivstikkerier fundet sted i bydelen Furuset i den nordøstlige del af Oslo i Norge. 

I begge sager var en ung mand målet, og politiet har ifølge NRK grund til at tro, at der er en sammenhæng. 

Årsagen er blandt andet, at politiet mener, at de to ofre kendte hinanden, men politiet er fortsat så tidligt i efterforskningen, at de ikke kan sige meget. 

"Vi er ved at undersøge, om manden, der blev fundet stukket i en lejlighed i Furuset for kort tid tiden, har noget at gøre med manden, der blev fundet ved Furusets metrostation. Foreløbig efterforskning tyder på det," har Rune Hekkelstrand, der er driftsleder hos politiet, udtalt omkring klokken 17:35. 

På det tidspunkt var det mindre end én time siden, at politiet fik en anmeldelse om en mand, der var blevet stukket ned i en lejlighed i bydelen. 

"Vi rykkede ud og fandt en stukket mand på stedet," har Hekkelstrand forklaret om hændelsen og uddybet, at en anden mand også er blevet stukket ned ved metrostationen i området, ligesom der kort før knivstikkeriet i lejligheden var anmeldelser om en kniv i forbindelse med et slagsmål i indkøbscenteret Tveita Senter ikke langt fra de to andre hændelser. 

Ingen af de to ofre mistede livet, men politiet ser alligevel på sagerne med stor alvor, og har derfor sat mange ressourcer ind på at efterforske hændelserne, som de altså mistænker, hænger sammen. 

"Det er selvfølgelig en af de ting, vi arbejder på at undersøge," har Hekkelstrand således svaret på spørgsmålet om, hvorvidt de to sager hænger sammen. 

Han har dog understreget, at borgerne i Oslo ikke har særlig grund til at være bange for at blive stukket ned. 

"Vi har ingen indikationer på, at der er tale om tilfældig vold mod tilfældige personer," har han således beroliget, men dog udtalt, at "det stadig er meget tidligt i sagen," og at intet derfor er sikkert. 

Politiet har indtil videre ingen anholdte i sagerne, og kan endnu ikke bekræfte, at der er en sammenhæng.