I årtier har Disneylands slogan 'The Most Magical Place on Earth' fået mennesker fra hele verden til at valfarte til USA, Paris, samt andre lande, for at se det magiske sted med egne øjne.
Men for en dengang 30-årig amerikansk kvinde, var det alt andet end sjovt, da hun besøgte eventyrlandet i Orlando, Florida.
Hun har nemlig nu lagt sag an mod Disney efter en ’voldsom olfert,’ som hun pådrog sig efter en tur på den 65 meter lange Humunga Kowabunga-vandrutsjebanen.
Det skriver People Magazine.
Ifølge søgsmålet fandt ulykken sted i 2019, men kvinden, som i dag er 33-år, kræver nu omegnen af 350.000 danske kroner i erstatning for hændelsen.
Disneys hjemmeside beskriver Humunga Kowabunga-vandrutsjebanen som ’the ride of your life’ og fastslår, at man kan se frem til en ’overraskende afslutning' på turen.
Og netop afslutningen fik da så sandelig afgørende betydning for Emma Emma McGuinness.
For det var netop på afslutningen af turen, at det skulle være gået helt galt.
I søgsmålet fremgår det således, at den 33-årige strøg i vandet med alt for høj kraft, som skulle have presset både badetøj og vand "smertefuldt op i hende".
"Hun oplevede øjeblikkelige og alvorlige indvendige smerter, og da hun rejste sig fra vandet, begyndte blodet at strømme ud mellem hendes ben," står der blandt andet.
Kort tid efter blev hun ifølge eget udsagn fragtet til et nærtliggende hospital, der dog ikke kunne hjælpe hende, da hun i stedet skulle tilses af en specielt, som kunne ’reparere’ hendes ’gynækologiske skader.’
Disney har endnu ikke udtalt sig i sagen.