Russiske soldater er sultne og bange: "Vi sørger for ikke at provokere dem"

Mathias Madsen

141 uger siden

|

03/03/2022
Udland
Russiske soldater i Ukraine / Foto: Shutterstock
Russiske soldater i Ukraine / Foto: Shutterstock
De russiske soldater er eftersigende både sultne og bange.

Dagens topnyheder

"Vi løb tør for brød for mange dage siden."

Sådan siger Lada Danik, som til daglig arbejder som universitetsprofessor og bor i én af de ukrainske byer, som er besat af russerne. 

Hun forklarer til TV2, at hylderne i supermarkederne næsten står toppe, og at der er mangel på helt basale dagligvarer, hvilket ifølge flere eksperter er tegn på, at Ukraine er ved at udvikle sig til en regulær krigszone med forsyningsproblemer på grund af de voldsomme opstændigheder, som landet oplever i forbindelse med den russiske invasion. 

Det er dog ikke kun ukrainerne, som lider under manglen på blandt andet fødevarer. Danik forklarer nemlig, at også de russiske soldater mangler mad. 

Hun har således forklaret til TV2, at de russiske soldater stjæler mad fra supermarkederne, og at de virker bange og frustrerede, hvilket gør dem farlige og agressive. 

"Jeg er bekymret for at gå udenfor," har hun udtalt og samtidig forklaret, at hun ikke engang tør gå ud med skraldet.

Indbyggerne i Kherson, hvor hun bor, gør ifølge hende alt hvad de kan for at undgå kontakt med de russiske soldater, som patruljerer i gaderne. 

Hun siger desuden, at de for alt i verden undgår at provokere de russiske soldater. 

Kherson er én af flere vigtige havnebyer i det sydlige Ukraine. Byen er administativt centrum for oblasten (red. området) og har ifølge Wikipedia hele 329.000 indbyggere og er altså ikke en ubetydelig by.

Kunstmuseum i Kherson i det sydlige Ukraine / Foto: Shutterstock

Byen er ifølge TV2 og Danik under russisk kontrol, og russiske soldater patruljerer i gaderne og skaber utryghed hos den tilbageværende ukrainske befolkning.