Russisk lærer retsforfulgt: Forklarede elever, at krig er skidt, og man ikke må ønske ukrainske soldater døde

Mathias Madsen

132 uger siden

|

09/06/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En russisk lærer er kommet i problemer, fordi hun forsøgte at forklare sine elever, at krig er skidt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Man skulle tro, at de fleste mennesker kan blive enige om, at krig er skidt, og at det ikke er i orden at ønske andre mennesker døde, men sådan er det åbenbart ikke i Rusland. 

En russisk kvinde anmeldte i hvert fald sin søns lærerinde, fordi hun mener, at det ikke er i orden, at lærerinden blandt andet udtalte, at krig er skidt, og det russiske retssystem er tilsyneladende enig.

Lærerinden har i hvert fald fået sin straf. 

Det skriver Unilad

Yelena Bageva underviser i engelsk i den russisk region Buratia i Siberien, og hun er blevet tiltalt for at "miskreditere den russisk hær," hvilket resulterede i en bøde på 40.000 rubler svarende til næsten 4.800 kroner. 

Bøden har hun fået, fordi hun i løbet af en time blandt andet udtalte, at "krig er skidt," og at man "ikke må ønske død over ukrainske soldater," da de også er mennesker. 

Udtalelsen blev dokumenteret af en elev, som af ukendte årsager optog samtlige 50 minutter af diskussionen på timen, som netop handlede om krigen i Ukraine. 

Da drengen kom hjem og viste lydoptagelsen til sin mor, besluttede moren at klippe otte minutter af klippet sammen og aflevere det sammen med en anmeldelse til det lokale politi. 

Moren til eleven skrev i anmeldelsen og i en klage til skolen, at lærerinden udførte "anti-russisk propaganda."

"Alt er limet sammen [...] på en sådan måde, at jeg bliver miskrediteret så meget som muligt," har Yelena udtalt om lydklippet. 

Lærerinden har desuden forklaret, at hun ikke forsøgte at være anti-russisk, men derimod blot forklare eleverne, at krig er skidt for alle, og at ukrainere også er mennesker "ligesom os."

I starten af maj blev Yelena erklæret skyldig for "politisk agitation" og fik altså en forholdsvis stor bøde. 

Burde blive henrettet

Udover den officielle domsstol er Yelena også blevet dømt i 'folkedomstolen', da hele lydklippet blev delt på de sociale medier. 

Det fik flere russere til blandt andet at skrive, at Yelena burde "henrettes" for landsforræderi.

"[...] ingen har nogensinde fornærmet mit på den måde før i mit liv," har hun udtalt om kommentarerne.