Russisk flag hejst ved norsk rådhus

Mathias Madsen

110 uger siden

|

13/11/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Søndag morgen blafrede det russiske flag i vinden ved et rådhus i Norge.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I Danmark er der flagregler, der dikterer, at man som udgangspunkt kun må flage med Danmarks, Færøernes, Grønlands, FN's og EU's flag. 

Hvis der flages med andre landes flag, skal der også flages med det danske, og Dannebrog skal hænge højere oppe end de andre flag. 

Der kan dog gives særtilladelser, hvilket der for eksempel er blevet givet de seneste mange måneder. 

Her har private borgere og offentlige institutioner haft mulighed for at flage med det ukrainske flag for at vise sympati med landet, der har været under angreb af Rusland siden d. 24. februar. 

Denne gestus er også blevet udført i flere andre lande i verden, men hos vores norske naboer skete det stik modsatte her til morgen. 

Søndag morgen blev det russiske flag nemlig hejst ved rådhuset i Øygarden Kommune vest for byen Bergen. 

Det skriver kommunen selv i et opslag på Facebook, hvor man desuden kan læse, at der var tale om en fejl. 

"Flaget blev taget ned efter kort tid," står der således i opslaget, som fortsætter: "Det er fuldstændig uacceptabelt og et brud på kommunens flagregulativ at hejse flag på den måde."

Borgmesteren i kommunen, Tom Georg Indrevik, har udtalt, at kommunen overvejer, "om hændelsen skal politianmeldes."

Læs opslaget i sin fulde længde herunder: