Rørende historie: Bortløben hund finder hjem til ejer efter 8 år

Nicolai Busekist

207 uger siden

|

02/01/2021
Udland
Foto: Dawn Taylor
Foto: Dawn Taylor
En forårsdag i 2013 stak treårige Roxy af. Siden da har den lille hunds ejer troet, at den var død. Nytårsaftensdag i 2020 kom lille Roxy så hjem igen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Magdalena Klubczuk, der bor i den lille by Connah's Quay i Wales, var overbevist om, at hendes tre år gamle Shih Tzu ved navn Roxy var død og borte.

For mens den glad løb rundt i hendes have i foråret 2013, forsvandt den pludselig. Efterfølgende ledte Magdalene efter Roxy i flere uger. Hun tog også kontakt til flere lokale dyreorganisationer, hvor hun også eftersøgte den lille hund, som desværre var væk. 

Til sidst måtte hun dog give op. Hun troede, at hendes lille hund var blevet kørt over eller taget af et større dyr. Derfor blev hun også noget overrasket og glad, da hun nytårsaften modtog et opkald kort før midnat. 

Roxy var nemlig blevet set løbe rundt i nabobyen Buckley. Hun var blevet indleveret til Skylor's Animal Rescue, der via en mikrochip i hunden var i stand til at finde frem til dens ejer: Magdalena Klubczuk. 

"Da de ringede, sagde jeg til dem, at det ikke var muligt, for jeg sad med min hund i sofaen, indtil jeg så fandt ud af, at de talte om Roxy. Jeg var så chokeret, at jeg slet ikke kunne sige noget, for jeg var jo overbevist om, at Roxy var død, og jeg aldrig ville se ham mere," har hun udtalt til The Daily Post.

Foto: Privat

Roxy fik lov at overnatte en enkelt nat på Skylor's Animal Rescue, hvorefter hun blev udleveret til den lykkelige ejer dagen efter. Hun blev særligt glad, da hun opdagede, at hendes lille hun kunne genkende hende efter næsten otte år. 

"Hun kunne kende mig med det samme, det var så overvældende, men hun er lidt tynd og forhutlet," sagde hun også til The Daily Post. 

Nu er Roxy endelig kommet hjem igen, hvor hun skal bo sammen med Magdalena, hendes søn samt deres seks år gamle Staffordshire Bull Terrier, som de fik et par år efter, at Roxy stak af. 

Desværre kan det dog vise sig, at det kun bliver for en kort stund. Den nu 11 år gamle Roxy har nemlig en lille tumor bag sit ene øre. Det kunne dyreværnsfolkene oplyse Magdalena om, da hun hentede lille Roxy. 

"Hun kommer til dyrlægen på mandag, måske det ikke er så alvorligt," udtalte Magdalena med håb i stemmen.

Det er dog stadig et mysterie, hvor hunden har været de seneste otte år. Men mon ikke, at Magdalena blot er glad for at have sin hund hjemme igen.