"Vi leder efter otte rødhårede fyre." Sådan indledes Instagram-opslaget på kontoen Redhot100, der fylder Instagram med lækre, rådhårede fyre.
For at være med i den nye kalender, så skal man indsende et par billeder af sig selv, hvor man kan se ansigt og krop. Beskeden skal sendes til deres Instagram-konto. Se opslaget nedenfor:
Artiklen fortsætter efter opslaget.
Med opslagene på deres Instagram-konto er det usikkert, om de tager imod denne signaturs rødhårede dad-bod, men det skal da forsøges. Hvem har ikke drømt om at hænge på mangt et pigeværelse Verden over?
Første gang kalenderen så dagens lys, var tilbage i 2013. Siden er det blevet til en del forskellige kalendre og en udstilling med billeder af rødhårede mænd, så den kommende kalender er ikke en ny gimmick.
En del af omsætningen går til velgørende formål, da 2021-kalenderens formål er at skabe opmærksomhed omkring testikelkræft.
Så nu er spørgsmålet så, om du er frisk på at søge og om vi sammen kan få bare en enkelt dansker med i kalenderen. Her på Dagens.dk lover vi et stort interview med den mand, der ansøger og bliver inkluderet i kalenderen.
God fornøjelse.