Vladimir Putin har gjort sig særdeles upopulær i hele verden - sådan set også internt i Rusland.
I Storbritannien har pubejer Sam Rice, der driver Loaf and Cheese i Burton syd for Derby, sagt, at hendes kunder var chokerede over den russiske invasion af Ukraine, og taler om det dagligt.
Hun har fortalt sine kunder, at de “skal ødelægge ham”, hvis Putin møder op.
"Det, Putin gør, er bare forkert. Det er alt, mine kunder taler om i øjeblikket. De sagde, at hvis han kom ind, ville de ødelægge ham. Det er helt forkert, hvad han gør," siger Sam Rice til Staffordshire Live
Sam Rice's sanktioner er de seneste til at ramme præsidenten, efter at de amerikanske kreditkortgiganter Visa og Mastercard annoncerede, at de ville suspendere deres russiske forretningsforbindelser.
Russiske varer som vodka er også blevet taget ned fra de fleste supermarkeder, mens det russiske Formel 1-grandprix er blevet smidt ud - og Rusland er blevet smidt ud af VM og Eurovision Song Contest.
Rusland begynder altså så småt at blive kraftigt isoleret fra resten af verden.
De fleste lande er da også enige om at fordømme Ruslands militære aktiviteter i Ukraine, men et land som Kina har indtil nu forholdt sig meget tavse med endegyldigt at tage afstand.
EU og USA varslede begge i går, at man nu vil tage det hårdeste middel i brug mod Rusland, nemlig at undgå brug af russisk gas og olie.
Det vil formentlig betyde yderligere prisstigninger på disse områder.