Politiet stoppede spritbilist: Nu slipper han for straf pga. sin vanvittige undskyldning

Henrik Rothenbücher

73 uger siden

|

02/08/2023
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En amerikansk mand har i retten forklaret, at han kørte spritkørsel, fordi han skulle flygte fra sin vrede hustru og elskerinde, og den forklaring har retten tilsyneladende købt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De færreste er i tvivl om, at spritkørsel er både uforsvarligt, dumt og ulovligt. 

Ikke nok med at man sætter både sit eget og andres liv på spil, så risikerer man også en hård straf, hvis lovens lange arm fanger en. 

Spritkørsel straffes nemlig i Danmark med alt fra store bøder, der kan rende op i flere månedslønninger, og frakendelse af kørekortet til fængselsstraf. 

Sådan er det også i USA, hvor spritkørsel heller ikke tolereres... I hvert fald ikke normalt. 

Ifølge TV2 slipper en 60-årig mand fra den amerikanske delstat Californien dog tilsyneladende for straf, selvom han har kørt spritkørsel. 

Årsagen er hans vanvittige forklaring. 

I retten har han ifølge Ritzau forklaret, at han var tvunget til at køre for at slippe væk "fra to vrede kvinder."

Han uddybede, at hans kone havde tager ham på fersk gerning i sengen med hans elskerinde, og det havde resulteret i et voldsomt skænderi mellem dem alle tre. 

Og ifølge den amerikanske mand udviklede skænderiet sig faktisk så voldsomt, at han var nødt til at sætte sig ind i sin bil og - trods en for høj promille - køre væk for at undgå fysisk fare. 

Retten har derfor besluttet, at manden slipper for straf.