Politiet advarer: Ny tendens blandt unge kan være fatal

Nicolai Steinicke

115 uger siden

|

05/10/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Børn og unge helt ned i folkeskolen alderen deler i stigende grad voldelige videoer på sociale medier. Politiet er bekymret over tendensen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tre ud af 10 unge har set videoer af slagsmål på de sociale medier. Det viser en undersøgelse fra Medietilsynet i Norge, det skriver Soialnytt.

Tallene er fra Norge, men er også blevet en mere udbredt ting i Danmark, i takt med at yngre børn kommer på sociale medier før.

Billederne og videoerne, der bliver delt, bliver mere og mere grove. 

“Det vi ser, er ret barske videoer med mange slag og spark, især når folk ligger ned og bliver sparket i hovedet,” det siger sektionsleder for internetpatruljen i Oslo politikreds, Anne Katrin Storsveen Oppegaard.

Den vold, der vises i videoerne, er af en sådan karakter, at det kan gå rigtig galt.

“Det er traumatiserende for den, der bliver overfaldet, men det er også dårligt for dem, der ser det, for det er ret groft. Udfaldet kan være fatal, idet nogen kan dø af det,” fortsatte hun.

Der kan være flere grunde til, at børn og unge deler videoerne. Nogle synes det er sjovt, andre for at blære sig, mens andre bruger videoerne til at true andre.


Det er tre uger siden, at Kripos i Norge, startede en national kampagne, for at bekæmpe spredningen af voldelige videoer, kampagnen har de kaldt “At dele er at deltage.”

De mener, at delingen af denne slags videoer, kan have en afsmittende effekt, forstærke konflikter og være med til at starte nye konflikter.

”Deling kan føre til flere tilfælde af vold, og at volden bliver mere alvorlig på grund af et ønske om opmærksomhed. Dette sker over hele landet, og brugen af ​​sociale medier gør deling næsten ubegrænset. Enhver, der deler en voldsvideo, er med til at udsætte voldsofre for yderligere overgreb,” skriver Kripos på kampagnesiden.

“Børn helt ned til ni år bliver udsat for vold, men siger, at de ikke vil tale med politiet. Det er en dårlig kultur, som vi gerne vil ændre,” siger vagtchef Christoffer Svenningsen i Kripos.