Peter Ingemann langer ud efter Kongehuset: "Jeg fik sgu ondt i maven"

Mathias Busekist

116 uger siden

|

30/09/2022
Udland
Foto: H.H. Prinsesse Athena / Kongehuset
Foto: H.H. Prinsesse Athena / Kongehuset
Hoffets kommunikationsafdeling får hug af Peter Ingemann.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I den seneste tid har fokus som bekendt været rettet mod Kongehuset. 

Det kommer efter, at man i medierne ikke blot har udstillet en familie, men et monarki i krise. 

I den forbindelse ønsker Peter Ingemann ikke lade sin stemme forblive uhørt, hvorfor han i et Instagram-opslag har langet ud efter kommunikationsafdelingen, som han mener, skal stå til ansvar. 

"Om igen Balleby og Co," skriver han, hvilket han efterfølgende uddyber over for B.T.:

"Kommunikationsmæssigt er det en katastrofe. Det er trist – især for familien – men også for alle os andre, at man ikke har lagt en klar strategi for kommunikationen."

Gjorde indtryk

I Instagram-opslaget fremhæver han interviewet med dronning Margrethe og prins Joachim som noget, der har gjort særligt indtryk. 

"Jeg fik sgu ondt i maven, da jeg så prins Joachim blive interviewet på EB.dk. Hold da op. Han var på nippet til at græde og hans indignation, kærlighed til – og forsvar af – hans børn, kunne mærkes helt ud gennem skærmen," skriver han.

Der bliver efterfølgende sat spørgsmålstegn ved strategien. 

"Hvorfor taler de ikke sammen i familen og hvorfor er der ikke lagt en ordentlig strategi for kommunikationen? Det her er jo ikke bare en privat famile med problemer, der er vores alles famile, det er ligesom set-up’et - i hvert fald så længe vi har et monarki."

Kongehuset er en offentlig institution, men der vil selvsagt være følelser involveret, idet der er tale om en familie.  

"Kongehuset er en del af Danmark og vores fælles historie, om man vil det eller ej, men dette laver godt nok ridser i lakken…..og det fortjener ingen. Hverken den involverede families medlemmer - eller danskerne," skriver Ingemann.