Panikken spreder sig i millionby: Hamstrer til højre og venstre

Mathias Nielsen

141 uger siden

|

11/04/2022
Udland
Foto: China Daily / Ritzau Scanpix
Foto: China Daily / Ritzau Scanpix
Panikken spreder sig med lynets hast.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I Danmark er coronavirus så godt som glemt, men det er ikke tilfældet i Kina. Der lever virussen i bedste velgående lige nu.

Flere millioner mennesker er sendt i lockdown, blandt andet i millionbyen Shanghai, som huser mere end 25 millioner indbyggere.

Der bliver nu delt overlevelsesguider med lister over essentielle fornødenheder – skulle man blive ramt af coronakarantæne.

Rådene har fået over 41 millioner visninger på det sociale medie Weibo og tusindvis af kinesere har kommenteret dem.

Weibo er den kinesiske version af Twitter.

Mange online madmarkeder har meldt udsolgt og udbringningsmulighederne er sporadiske, skriver South China Morning Post.

I nogle tilfælde har borgere derfor oprettet byttebørser, hvor de eksempelvis bytter salt for appelsiner eller andre varer.

Lige nu er madleverandører nogle af de eneste personer, der må befærde gaderne i verdens tredjestørste by.

Kun sundhedspersonale, frivillige og folk med særlige tilladelser må også forlade deres hjem, mens alle andre skal blive inde døre.

Flere videoer delt på Twitter viser en direkte panisk stemning blandt folk, som direkte slås med hinanden, folk råber om madmangel til folk i beskyttelsesdragter.

 

I disse dage indberetter Kina de klart højeste smittetal set gennem pandemien.

I Shanghai er smittetallet steget ni dage i træk, og søndag registrerede byen 25.000 coronainfektioner.