På en gåtur så han en hund i det iskolde vand: Hans redningsaktion blev hyldet verden over

Mathias Madsen

153 uger siden

|

14/01/2022
Udland
Foto: YouTube / WKBW TV
Foto: YouTube / WKBW TV
Det er svært at sige, hvad man selv ville gøre, hvis man stod i en situation, hvor andre var i livsfare, men en mand fra New York tøvede ikke ét sekund, da han så en hund i nød.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Don Chatten var på gåtur i Buffalo, New York i USA med sine to hunde en isnende kold dag, da han pludselig blev stoppet af en dame, som spurgte, om han havde set hendes lille hund, som desværre var stukket af fra hende. 

Chatten havde ikk bemærket nogen hund, men da han selv frygtede at stå i en lignende situation en dag, tilbød han at hjælpe med at finde damens hund. Det skriver The Animal Club.

Ifølge Sosialnytt var det Chattens egne hunde, som først gjorde ham opmærksom på damens bortløbne hund, da de begyndte at trække voldsomt i snoren. 

De to hunde havde nemlig opdaget den nødstedte hund ude midt i en sø fyldt med iskold vand i Ellicott Creek parken, og da Chatten så den, vidste han, at han måtte handle hurtigt. 

Ifølge WKBW News ringede han først til alarmcentralen, men da han kunne se, at vandet var så koldt, at der var is på, frygtede han, at redningsmandskabet ikke ville nå frem i tide, og den heltemodige hundeejer tog derfor sagen i egen hånd. 

I et desperat forsøg prøvede Chatten at kravle hen over isen og ud til hunden, men isen kunne ikke bære hans vægt og knækkede, og han faldt nu ned i det iskolde vand. 

Til WKBW News udtalte han efterfølgende: "Jeg vidste, at det ikke var særlig dybt i den her del [af søen], da jeg plejede at være her som barn," og han gik derfor ikke i panik, da isen knækkede og han endte med vand op til maven. 

I stedet for at give op og flygte ind på land for at få varmen kæmpede Chatten sig gennem isen og det kolde vand og fik fat i den bævrende hund, som han heldigvis fik reddet op. 

Oppe på bredden blev den lille hunds ejer naturligvis lykkelig for Chattens indsats, og hunden blev kørt til dyrlægen for at sikre, at den var okay.

Du kan høre mere om redningsaktionen og se billeder derfra i nedenstående video: