Den oscarvindende manuskriptforfatter og producent Paul Haggis er især kendt for at stå bag storfilm som Crash og Million Dollar.
Men nu er canadieren også blevet kendt i en mindre positiv sag. Flere kvinder står nemlig nu frem og beskylder ham for voldtægt og seksuelt misbrug, skrier nyhedsbureauet AP.
Der har på det seneste kørt en retssag mod instruktøren, hvor en enkelt kvinde anklagede ham for overgreb, men nu står yderligere tre kvinder frem og anklager den oscarvindende manuskriptforfatter.
Blandt andet anklager en af kvinderne ham for at have tvunget hende til at udføre oralsex på ham, inden han voldtog hende.
Forsvarsadvokaten for den 64-årig Paul Haggis afviser dog anklagerne.
- Han har ikke voldtaget nogen, siger hun. Forsvarsadvokaten har ligeledes afvist den oprindelige voldtægtsanklage mod Paul Haggis, som hun karakteriserer som afpresning.
Dansk betjent er tiltalt for embedsmisbrug: Ville hævne bordelannonce