Nyfødt baby skaber historie: Født med tre penisser

Nicolai Busekist

194 uger siden

|

03/04/2021
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En irakisk dreng har skrevet historie, da han er blevet det første barn i verden, der er blevet født med tre penisser.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En lille irakisk dreng har skrevet medicinsk historie. Han er nemlig det første barn i verden, der er blevet født med tre penisser, ifølge lægerne.

Tilstanden, som drengen har, kaldes for 'triphallia', og er – som angivet herover – aldrig blevet rapporteret før. 

Lægerne fra Kurdistan har offentliggjort en rapport om sagen i det medicinske tidsskrift International Journal of Surgery Case Reports. Heri skriver de, at det uidentificerede barn var tre måneder gammelt, før den usædvanlige tilstand blev opdaget. 

Det står ikke klart, hvorfor det ikke blev opdaget med det samme, men først da hans forældre, der er fra Duhok City, tog ham med på hospitalet, fordi han havde hævelser på pungen og 'to hudfremspring'. 

Eller det var i det mindste, hvad de troede, det var. 

Ved en nærmere undersøgelse opdagede lægerne nemlig, at drengen faktisk havde to penisser, der var to centimeter og en centimeter i længden. 

Penisserne fungerede imidlertid ikke som fungerende organer, da de ikke havde et urinrør. Derudover var det heller ikke klart, hvorvidt de var forbundet med drengens reproduktionssystem. 

Ifølge rapporten var der også kun en af de ekstra penisser, der havde et penishoved. 

Denne tilstand rammer kun en ud af hver femte eller sjette millioner fødsler. Desuden er der ofte betydelige forskelle mellem de enkelte tilfælde. Den første sag om et barn, der blev født med en ekstra penis, stammer tilbage fra 1609. 

Siden dengang er der dog aldrig et barn, der er blevet rapporteret at være blevet født med tre penisser. 

Der har været omkring 100 rapporterede tilfælde, hvor babyer er blevet født med to penisser. I nogle tilfælde har der endda være tale om, at begge organer faktisk har været fungerende. 

Det hævdes, at en dreng i Indien blev født med tre penisser og ingen anus. Det er dog aldrig blevet rapporteret eller berettet om i et medicinsk tidsskrift. Derfor er det ikke noget, der kan verificeres. 

Holdet af læger i Irak sagde, at drengen i dette tilfælde ikke havde noget bevis for andre sundhedsmæssige problemer. En undersøgelse afslørede desuden, at han hverken var blevet udsat for alkohol eller stoffer under graviditeten. 

Derfor har lægerne heller ikke nogen idé om, hvordan den sjældne tilstand kan være opstået. 

I sidste ende besluttede holdet af læger, at den bedste løsning vil være at fjerne de to ekstra penisser, mens babyen var bedøvet. 

Et år efter er babyen angiveligt sund og rask, og er kommet sig godt efter operationen. Han vil dog løbende blive kontrolleret, når han træder ind i puberteten og 'før ægteskabet', står der i rapporten i det medicinske tidsskrift.

"Triphallia (tre penisser) er en urapporteret tilstand hos mennesker indtil nu. Behandlingen er vanskelig, da den udgør medicinske, etiske og kosmetiske aspekter," skrev Dr. Jabali i rapporten.