Ny coronavariant har nyt grumt symptom

Henrik Rothenbücher

86 uger siden

|

27/04/2023
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I England advares der i øjeblikket om Arcturus Covid-varianten, der skaber ravage i Indien med et skræmmende nyt symptom

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den nye coronavirusvariant Arcturus giver inficerede personer en række udfordringer med et nyt symptom, der kan forveksles med et almindeligt øjenproblem. Det skriver mediet DailyStar.

Arcturus-stammen, en ny coronavirusvariant, har forårsaget ødelæggelse i Indien med et uhyggeligt nyt symptom, der hidtil har været ukendt.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har klassificeret den hurtigt spredende Omikron-understamme som en variant af interesse, og sundhedseksperter har indtil videre fundet varianten i 30 lande. Hårdest er det dog gået ud over Indien, hvor varianten XBB.1.16 blev opdaget tidligere i år.

Varianten har et nyt symptom, som ikke tidligere har været set.

De normale symptomer som hoste, ondt i halsen og høj feber findes også i denne nye variant, men denne variant viser også symptomer i øjnene hos folk.

Dr. Narula fortæller: "Med hensyn til symptomer ser vi stadig sådanne ting som ondt i halsen, hoste, feber, men det nye symptom, folk taler om, er konjunktivitis-symptomet eller, som vi mere almindeligt kender det - røde øjne.

"Dette ses både hos børn og voksne. Med den tidligere stamme så vi oftere forkølelse, feber, hoste og endda hovedpine, mens røde øjne ikke var almindeligt. Med denne specifikke stamme ser vi dette symptom hyppigere og hos flere patienter." fortæller hun.

Det nye symptom falder sammen med, at vi her i Europa begynder at gå ind i pollen-sæsonen, så er der er risiko for, at folk kan tro, at det er allergi de er ramt af, og altså ikke en ny covid-19-variant.

Dr. Narula fortæller dog, at der ikke er nogen tegn på, at den nye variant skulle være farligere end de tidligere varianter.