Nu forhandler Rusland og Ukraine: Slutter krigen?

Henrik Rothenbücher

146 uger siden

|

28/02/2022
Udland
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij / Foto: Shutterstock
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij / Foto: Shutterstock
Kan det lykkes Ukraine og Rusland at blive enige under forhandlingerne?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Om ganske få minutter mødes diplomater fra Rusland og Ukraine for at se, om de kan finde en løsning på den igangværende krig.

Ifølge Reuters meldes der ud fra begge lejre, at man gerne vil finde en løsning, så man kan få afsluttet krigen.

Det ukrainske præsidentkontor har netop meldt ud, at de på mødet kræver øjeblikkelig våbenhvile samt en tilbagetrækning af de russiske soldater.

Samtidig har den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskij nævnt, at han ikke vil opgive så meget som en centimeter land til Rusland, og derfor forventer han heller ikke, at mødet der snart finder sted vil resultere i noget brugbart.

“Jeg tror ikke rigtig på, at mødet vil give et resultat,” lyder det fra den ukrainske præsident. Zelenskij opfordrer dog fortsat til mødet, da han vil vise det ukrainske folk, at han vil gøre en ende på krigen, uanset hvor små chancerne måtte være.

Det er dog ikke kun Ukraine, der ønsker at få afsluttet krigen. Også Rusland er klar til at indgå en aftale. Sådan lyder meldingen mandag formiddag ifølge Reuters.

Det helt store spørgsmål er nu, om de det lykkes Rusland og Ukraine er blive enige under forhandlingerne, så krigen kan ende. 

Forhandlingerne mellem Rusland og Ukraine skulle begynde omkring klokken 10.00 dansk tid.