Nu er det sket igen: Syv måneder gammel pige dræbt af hund

Kristine Bugbee

349 uger siden

|

10/04/2018
Udland
Hunden var blandt andet af racen amerikansk staffordshire bull terrier.
Hunden var blandt andet af racen amerikansk staffordshire bull terrier.
En syv måneder gammel pige er blevet bidt til døde af en hund i det sydlige Tyskland.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En syv måneder gammel baby er død efter at være blevet bidt i hovedet af en hund. Det skriver tyske Bild

Den tragiske hændelse fandt sted i den sydtyske by Bad König nær Frankfurt i går, mandag.

Den lille pige blev bragt til hospitalet, hvor de første meldinger lød, at hun var stabil, men senere på dagen blev hendes tilstand forværret, og hun afgik ved døden mandag aften.

Politiet undersøger nu de nærmere omstændigheder omkring angrebet, og i mellemtiden er hunden anbragt på et lokalt internat.

Ifølge politiet er der tale om en hund, der er en blanding af flere racer, herunder angiveligt racen amerikansk staffordshire bull terrier, der også er kendt som amstaff. 

Internatet, hvor hunden er anbragt, beskriver hunden som særdeles aggressiv. 

Det under en uge siden, at en mor og søn blev fundet døde i en lejlighed i den tyske by Hannover, hvor der ligeledes var tale om et hundeangreb.

Mor og søn fundet døde i lejlighed: Dræbt af familiens hund