Norge om vaccine: 'Der er ingen sammenhæng'

Nicolai Busekist

205 uger siden

|

18/01/2021
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sundhedsmyndighederne i Norge har gjort det klart, at der intet bevis er for en direkte sammenhæng mellem den nylige række dødsfald blandt ældre, der er blevet vaccineret mod coronavirus, og den modtagne vaccine.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det norske lægemiddelagentur forsøger at adressere frygten for, at det at tage vaccinen mod coronavirus kan være for risikabelt, efter at 33 mennesker i Norge i alderen 75 år og derover, er døde efter vaccineringen, iføge de seneste tal. De var alle allerede alvorligt syge, berettes der. Det skriver Bloomberg.

"Det er klart, at coronavirus er langt mere farligt for de fleste patienter, end vaccinationen," sagde Steinar Madsen, medicinsk direktør hos det norske lægemiddelagentur ifølge Bloomberg. "Vi er ikke foruroliget." 

De første rapporter fra Norge skabte internationale overskrifter, da der holdes øje med tidlige tegn på potentielle bivirkninger fra vaccinerne. Indtil fredag havde Norge kun brugt vaccinen leveret af Pfizer og BioNTech. De to virksomheder arbejder nu sammen med Norge, for at undersøge dødsfaldene. 

Det forventes, at denne rapport, som bliver den først rapport af sin salgs i hele Europa om Pfizer-BioNTech-vaccinen, vil blive offentliggjort i slutningen af januar. 

"Alle disse patienter havde alvorlige underliggende sygdomme," sagde Madsen til Bloomberg. "Vi kan ikke sige, at folk dør af vaccinen. Vi kan sige, at det kan være tilfældigt. Det er svært at bevise, at det er vaccinen, der er den rigtige årsag." 

Norge har givet mindst en dosis til omtrent 42.000 personer. De har særligt fokuseret på dem, der anses for at være de mest udsatte, hvis de får virussen, herunder ældre. 

Madsen siger, at det er muligt, at bivirkningerne af vaccinen i nogle tilfælde kan 'skubbe patienterne ind i et mere alvorligt stadie af den underliggende sygdom. Vi kan ikke udelukke det'. Han siger også, at de i Norge allerede har vaccineret 'mere eller mindre' alle plejehjemsbeboere, og at de rapporterede dødsfald udgør 'godt under 1 ud af 1.000'. 

Madsen fortæller også, at han ikke forventer, at resultatet vil være et andet, efter at vaccinen fra Moderna blev taget i brug i Norge fredag. Ligesom Pfizer-BioNTech-vaccinen, bruger den RNA-teknologi, som hjælper kroppens celler til at lære at bekæmpe infektionen.

Det norske lægemiddelagentur har udtalt, at de har gjort det klart, før vaccineringen tog sin begyndelse, at 'det forventes, at dødsfald vil forekomme i en tidsrelateret sammenhæng med vaccination' for de 'ældste og sygeste' personer, som får vaccinen.