De mange dyr, som er blevet evakueret fra Kyiv Zoo, måtte ud på en seks dage lang rejse, hvor de blandt andet måtte stå ansigt til ansigt med russiske tanks, før de heldigvis kom sikkert frem til Polen.
Det skriver Ladbible, og på trods af at dyrene bogstavelig talt stirrede ned i løbet af flere russiske tanks, da 'arken' undervejs blev omringet af russiske tropper, så fik de på mirakuløs vis lov til at fortsætte deres rejse mod Polen.
Her ankom de til Poznan Zoo, hvor medarbejder var meget lettede over at se dem.
"I går omkring klokken 18 modtog vi tragisk nyt om, at transporten af dyrene, som vi venter på ved den polske grænse, var blevet omringet af russiske tanks," har en talsperson fra den polske zoologiske have således udtalt og uddybet:
"Vi brugte natten på at vente på mere nyt, [mens] vi frygtede det værste. I dag skete der et mirakel! Kyiv beskyttere fik transporten igennem besættelseslinjen."
Transporten, som foregik med lastbiler fremfor en ark, indeholdte udover medarbejdere fra diverse dyreværnsorganisationer seks løver, seks tigere og to karakaler.
Foto: Facebook / Kyiv Zoo
"Krigen stresser dyrene utrolig meget, så nogle af dem er blevet rykket indenfor," forklarede den ukrainske zoo i et opslag på Facebook, inden nogle af dyrene altså blev evakueret til Polen.
Her blev det ved en dyrelægeundersøgelse konstateret, at de alle har det godt, og de er nu kommet på plads i deres nye midlertidige hjem i Polen.
Poznan Zoo i Polen arbejder fortsat tæt sammen med Kyiv Zoo om eventuelle muligheder for at evakuere flere dyr, ligesom de samarbejder med en zoologisk have i den ukrainske by Lviv, hvor de blandt andet har assisteret med dyrefoder og udstyr.