Museum opdager 70 år gammel pakke på en hylde - åbner den endelig og bliver dybt forbløffede

Ane Sørensen

405 uger siden

|

06/04/2017
Udland
Foto: YouTube
Foto: YouTube
Et par medarbejdere fra National Museum of Scotland fik noget af en overraskelse, da de for nylig åbnede en gammel brun papirspose.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et par medarbejdere på National Museum of Scotland blev nysgerrige, da de for nylig faldt over en krøllet papirspose, som havde ligget på en hylde i omkring 70 år. 

Det skriver Little Things.

Medarbejderne fandt posen under en grundig gennemgang af en egyptisk samling og besluttede sig for at undersøge, hvad den gamle papirspose egentlig gemte på.

Artiklen fortsætter under billederne.

Foto: National Museum of Scotland

Foto: National Museum of Scotland

Med gummihandsker fiskede medarbejderne lige så forsigtigt et sammenrullet klæde ud af papiret og foldede det langsomt ud. De var forbløffede over deres utrolige fund - posen gemte nemlig på et gammelt ligklæde til en mumie.

Ligklædet viste sig senere at være mere end 2.000 år gammelt og havde altså ligget lige for næsen af medarbejderne i årevis, uden at de var klar over det.

Det unikke ligklæde fra det gamle Egypten kan i øjeblikket opleves som en del af udstillingen ‘The Tomb: Ancient Egyptian Burial exhibition’ på National Museum of Scotland.

Se et nyhedsindslag om det utrolige fund i videoen lige herunder.