Mor til 14 har mistet livet: Alarmcentral nægtede hende en ambulance, fordi de troede, hun var fuld

Mathias Busekist

37 uger siden

|

07/03/2024
Udland
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Dødsfaldet, der kunne have været forhindret.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En mor til 14 børn har mistet livet efter at være faldet af sin elektriske scooter i en skrækkelig ulykke.

Hvad værre er, at dødsfaldet kunne være blevet forhindret.

Angelina Bryan led således den fatale hovedskade, da hun skulle hjælpe en ven med at flytte.

Ifølge flere af hendes venner samt bekendt, havde hun leaset en elektrisk scooter i forbindelse med flytningen, men desværre endte hun med at falde og slå hovedet - men hun havde hun ingen anelse om, at det forårsagede en skade, der ville føre til hendes død.

"Hun rejste sig og fortsatte, selv om hun i de kommende dage klagede over en forfærdelig hovedpine," udtaler hendes datter, Jaymi Andrews, til Mirror.

Ulykken skete i Nottingham, hvor Angeline, som også var bedstemor til seks, var taget hen for at hjælpe en ven med at flytte. På tredjedagen blev hendes hovedpine værre, og hun begyndte at opføre sig underligt.

Hendes veninde var så bekymret, at hun ringede efter en ambulance om aftenen.

"De kørte ikke min mor på hospitalet. De efterlod hende, hvor hun var, og sagde, at de troede, hun var fuld. Men hun var ikke fuld - det var på grund af den hovedskade, at hun ikke engang vidste, at hun havde," siger Jaymi.

Den følgende morgen var Angelines tilstand forværret, hvorfor veninden atter måtte tilkalde en ambulance, som denne gang kørte hende på hospitalet.

"De scannede hende og fandt ud af, at hun havde fire blødninger i hjernen, forårsaget af faldet fra scooteren. De opererede hende for at dræne blødningerne og lagde hende i koma, mens de blev ved med at scanne hende for at se, hvad der skete," tilføjer Jaymi.

"På femtedagen fik Angeline et massivt slagtilfælde. Hun blev lagt i respirator, men kom sig desværre ikke."

Hendes børn, som er mellem fem og 29 år gamle, har mistet deres mor og bliver nu passet af ældre søskende og slægtninge i Milton Keynes, Buckinghamshire.

"Mor fik ting til at ske, det var ligegyldigt, hvad nogen kæmpede med, hun ville finde en måde at hjælpe alle, hvis veje hun krydsede. Hun var en sjov, venlig og smuk person både indeni og udenpå, og hun vil blive savnet af så mange mennesker."