Mor opdager en mystisk prik under datterens negl - et døgn senere bliver hun hastet til hospitalet

Henrik Rothenbücher

121 uger siden

|

28/07/2022
Udland
Foto: Privat
Foto: Privat
Det er ikke altid ufarligt at lege ude i det gode sommervejr. Den lektie lærte en mor og datter i Ohio, og nu sender moren en advarsel ud til andre forældre.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når sommeren står for døren, elsker de fleste mennesker at komme ud i naturen. Men den lune årstid betyder også, at naturen emmer af hvepse, myg og ikke mindst flåter.

Det gjorde en almindelig sommerdag i Ohio til et rent mareridt for moren Beka Setzers og ikke mindst hendes datter, Emmalee. Det skriver Beka på Facebook.

Emmalee legede og pjattede rundt i familiens have. Efterfølgende opdager Beka Setzers  sorte prikker på hele datterens krop. Både på arme, armhuler, ben og mave var helt prikket til.

Morens første tanke var, at det måtte være nogle frø fra planterne i haven - men Beka Setzers troede ikke sine egne øjne, da hun så, hvad det egentlig var. 

Det viste sig at være små flåter, som stadig var på larvestadiet. Emmalee havde 150 siddende på sig, kunne de tælle sig frem til efter at have pillet flåterne af.

Efter et grundigt bad og rent sengetøj troede mor og datter, at alt var godt igen, men de viste sig at tage fejl. 

For da Emmalee vågnede næste morgen, havde hun høj feber og hævede lymfeknuder. 

Lægen gav hende antibiotika, og det viste sig, at hun havde fået Lyme Sygdom fra flåterne - bedre kendt som Borrelia Infektion. 

Hændelsen skete i sommeren 2016, men Beka Setzers moderhjerte følte, det var nødvendigt at advare andre forældre, nu hvor sommeren og dermed også flåtsæsonen er her igen.

Det gjorde hun via et Facebook-opslag, som blev delt mere end en halv million gange. 

Det er uvist, hvor mange danskere, der får borrelia infektion hvert år, men ifølge data fra laboratorierne er der cirka 180 tilfælde om året, ifølge Statens Serum Institut. 

De fleste bliver ramt mellem juli og september, hvor det hovedsagligt er børn mellem fem og ti år samt voksne mellem 60 og 70 år, som får infektionen.