Mor dolkede sin datters voldtægtsmand ihjel: Nu slipper hun for fængsel

Ane Sørensen

375 uger siden

|

10/10/2017
Udland
Foto: Shutterstock (dette er et genrefoto)
Foto: Shutterstock (dette er et genrefoto)
En sydafrikansk mor slipper for fængselsstraf, efter hun har tilstået, at hun stak sin datters formodede voldtægtsmand ihjel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En opsigtsvækkende retssag fra Sydafrika har trukket overskrifter i medierne den seneste måneds tid. 

Mandag fik sagen en foreløbig afslutning, da man valgte at droppe sigtelserne mod en midaldrende mor, som har tilstået, at hun stak sin datters tre formodede voldtægtsmænd ned med en kniv.

Det skriver det sydafrikanske medie Times Live.

En af mændene mistede livet, mens de to andre blev såret under knivstikkeriet, som fandt sted den 2. September i et ubeboet hus nær Komani i Øst-Kapprovinsen.

Den 56-årige kvinde blev efterfølgende anholdt og løsladt igen mod kaution. Men kvinden stod over for en sigtelse for henholdsvis drab og drabsforsøg.

Under retssagen fortalte anklageren Fikile Seti dog til dommeren Bala Mhlangu, at han var blevet bedt om at tilbagetrække sigtelserne mod kvinden. Valget blev ikke begrundet yderligere, men betød, at moderen kunne forlade en jublende retssal med en melding om, at hun ikke ville blive retsforfulgt.

I medierne har den midaldrende kvinde fået tilnavnet ‘løvemor’. Hendes rigtige navn er ikke oplyst af hensyn til den 27-årige datters  anonymitet.

Moderen har mødt stor opbakning i sagen og blev mødt af hundredvis af støtter uden for retssalen. Der var blandt andet blevet lavet en indsamling, som skulle hjælpe med at dække hendes økonomiske omkostninger i forbindelse med retssagen.

- I dag viste I mig, at jeg har mennesker bag mig, og at jeg ikke var alene. Tak, udtalte moderen til Times Live.

De to mænd, som overlevede knivstikkeriet, er stadig tilbageholdt af politiet og under mistanke for gruppevoldtægt.

Mor ser, hvad 15-årig søn har lavet på Facebook – og slæber ham med på politistationen