Minister med overraskende udmelding: Kun Donald Trump kan stoppe krigen i Ukraine

Nicolai Busekist

114 uger siden

|

12/10/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ministeren mener, at den eneste, der kan sætte en stopper for krigen i Ukraine, er den tidligere amerikanske præsident Donald Trump.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er kun én mand, der kan sætte en stopper for den forfærdelige krig mellem Ukraine og Rusland. Og den ene mand er tidligere præsident Donald Trump.

Sådan lyder det ifølge Financial Times fra Viktor Orban, der er premierminister i Ungarn. Han skulle være kommet med denne udtalelse under en paneldebat i den tyske hovedstad Berlin.

I samme ombæring gjorde han det også klart, at han mener, at USA's nuværende præsident, Joe Biden, er gået 'for langt', da han har kaldt Ruslands leder, Vladimir Putin, for en krigsforbryder.

Paneldebatten fandt sted tirsdag i den tyske hovedstad, hvor Viktor Orban også kom ind på, at han mener, at den sanktionspolitik, der er blevet ført overfor Rusland, efter Vladimir Putin valgte at sende sine tropper ind i Ukraine, er 'katastrofal'.

Desuden er Joe Biden blevet citeret for at have udtalt, at Vladimir Putin 'ikke kan forblive ved magten', hvilket han sagde tilbage i marts. Denne udtalelse blev fremhævet af Viktor Orban under paneldebatten i Berlin.

"Det vil gøre det meget svært for Biden at skabe fred," lød det fra Viktor Orban, hvorefter han sagde, at den eneste måde at skabe fred, ville være, hvis det fortsat var Donald Trump, der var præsident.

"Dette vil lyde brutalt, men håbet om fred har navnet Donald Trump," sagde den 59-årige ungarske premierminister også.

Ikke nok med det, så gjorde han det – som sagt – også meget klart, at han er imod den sanktionspolitik, der er blevet ført over for Rusland. Og det er der en helt særlig grund til. Han mener nemlig, at den er skadelig.

"De skader europæiske interesser," sagde han ifølge Ritzau også under paneldebatten tirsdag i Berlin.