Medie: Putins adfærd tyder på nærtforestående atomkrig

Mathias Madsen

143 uger siden

|

29/03/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er efterhånden flere ting, som peger på, at krigen i Ukraine måske snart træder ind i en ny og frygtet fase.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har nemlig af flere omgange indirekte truet med brugen af atomvåben, ligesom at de russiske styrker, som har adgang til atomvåben, er blevet beordret til at være i højeste alarmberedskab

Nu skriver det britiske medie The Daily Star desuden, at Putin udviser endnu flere tegn på, at han på det kraftigste overvejer at tage atomvåben i brug.

Ifølge avisen er der nemlig kommet nye indikationer frem, som tyder på, at både Putin og andre højtstående russiske politikere opholder sig i tophemmelige og beskyttede bunkere i Rusland. 

En information som - hvis den er sand - kan tyde på, at Rusland forbereder sig på atomkrig. 

Indikationerne består blandt andet af bestemte flys ruter. 

Man har nemlig opdaget, at de fly, som flere højtstående russiske politikere bruger, ofte er blevet set i bestemte områder, hvilket blandt andet indikerer, at Putin måske gemmer sig nær Surgut i det vestlige Sibirien. 

Det har nemlig ikke været til at finde ud af helt præcis hvor, Putin har opholdt sig det sidste stykke tid, og hans forsvarsminister, Sergei Shoigu, har ligeledes været fraværende de sidste par uger, hvilket har ført til rygter om, at han måske har helbredsmæssige problemer. 

Nu peger flere kilder ifølge den britiske avis dog på, at han befinder sig i en hemmelig bunker nær Ufa i Ural i det vestlige Rusland. 

Denne teori er blandt andet blevet bakket op af ministerens 31-årige datter, Ksenia Shoigus, færden, da hun blev fotograferet i Ufa, da hun af ukendte årsager befandt sig i byen i 2-3 dage omkring d. 22. marts.  

Christo Grozev, som er den ledende russiske efterforsker hos den hollandske undersøgende journalistgruppe, Bellingcat, har ligeledes udtalt: "Jeg er helt sikker på, at Shoigu er i en bunker."

"Ved at tracke hans fly har vi set meget jævnlige flyvninger til Ufa," har han desuden forklaret og uddybet, at "vi ved, at der også er beskyttede bunkere i denne region."

Selvom disse oplysninger naturligvis ikke er blevet bekræftet fra russisk side, så er der altså flere internationale og uafhængige medier, som menes at have kilder og beviser, der tyder på, at Putin og andre russisk politikere gemmer sig i beskyttede bunkere, hvilket er et faretruende tegn på, at en atomkrig måske er på trapperne.