Martin ventede besøg af lækker Tinder date – Fik ransaget hjem af politiet

Henrik Rothenbücher

314 uger siden

|

13/12/2018
Udland
Det var ikke den smukke date, som Martin åbnede døren for, men derimod tre uniformerede betjente. Foto: Shutterstock.com
Det var ikke den smukke date, som Martin åbnede døren for, men derimod tre uniformerede betjente. Foto: Shutterstock.com
Da det bankede på døren, forventede Martin, at han skulle åbne op for sin smukke Tinder date. Det var dog i stedet tre uniformerede betjente, der ventede bag døren.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis man ikke har held til at finde den store kærlighed ude i den store hvide verden, så er der heldigvis andre muligheder. En af dem kunne være at tage sit datingliv online, hvor man via apps på sin smartphone, har mulighed for at møde andre, der leder efter en date.

Tinder er den mest populære af dem alle, og den er ligeledes meget simpel. Her ser man billeder af det køn, som man ønsker at date, og hvis man finder en, som man finder attraktiv, så swiper man til højre. Hvis modparten har gjort det samme, kan man begynde at skrive sammen og aftale en date.

Nogenlunde sådan gik det til for den amerikanske komiker Martin Miller, der ikke havde haft succes med at finde sig en kæreste ude i virkeligheden. Han downloadede derfor datingappen Tinder, hvor han begyndte at swipe.

Pludselig matchede han med en smuk kvinde, og da han kunne se, at hun ligeledes havde billeder på sin Instagramprofil tænkte han, at hun nok var ægte nok.

Vi skulle mødes om 30 minutter, og så kom politiet

Martin Miller har lagt en video ud på nettet, hvor han beskriver hele forløbet fra da han først oprettede sin Tinder-profil og til hans hotte date mødte frem.

Det var bare sådan, at daten aldrig dukkede op, og i stedet fik Martin besøg af politiet, der skulle ransage hans hjem for stoffer.

”Jeg matchede med den her pige. Hun så godt ud, hun lignede en med en god personlighed, hun havde billeder på Instagram, så jeg vidste, at hun var ægte, og så sendte jeg hende en besked,” lyder det fra Martin, der fortsætter historien.

”Hun var i de tidlige 20’ere, og en smule yngre end mig, så hun fester sikkert mere end mig, går på flere klubber end mig osv. Men jeg prøvede at virke som sjov og ballade,” fortæller Martin.

Kvinden fortalte så, at hun typisk røg hash, når hun gik i byen, og selvom Martin aldrig har taget stoffer, så ville han ikke lade chancen for en date med drømmekvinden gå til spilde. Han vælger derfor at sige, at han har hash derhjemme for at få hende over. Den beslutning kommer han dog hurtigt til at fortryde.

Kvinden spørger ham så, om han har noget ”stærkere” og igen vælger Martin at sige ja, selvom han faktisk ikke har noget som helst.

”Jeg gav hende min adresse og sagde, at vi ses om 30 minutter. Så begyndte jeg at gøre mig klar, sætte mit hår, tage en fin skjorte på og så bankede det på døren. Jeg åbnede døren og forventede at se min helt store kærlighed, kvinden jeg skulle giftes med, men hvad ser jeg foran mig? Tre uniformerede politibetjente med en ransagningskendelse.,”

”Det viser sig, at politiet benytter sig af falske Tinder-profiler for at fange de folk, der gemmer stoffer i deres hus,”

Videoen som Martin har filmet, sker umiddelbart efter, at politiet har været forbi hans hjem. Han drejer nemlig kameraet rundt og viser det rod, som politiet har efterladt.

”Så i stedet for at imponere en kvinde med kække kommentarer, så skal jeg i stedet rydde op for politiets ransagelse i mit hus,” lyder det slutteligt fra Martin.